Proverbs 2

Mia filo! se vi akceptos miajn parolojn Kaj konservos ĉe vi miajn ordonojn,
Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
Ke via orelo atente aŭskultos saĝon Kaj vian koron vi inklinigos al komprenado;
idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Se vi vokos la prudenton Kaj direktos vian voĉon al la saĝo:
ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Se vi serĉos ĝin kiel arĝenton, Serĉegos kiel trezoron:
søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Tiam vi komprenos la timon antaŭ la Eternulo, Kaj vi akiros konadon pri Dio.
da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Ĉar la Eternulo donas saĝon; El Lia buŝo venas scio kaj kompreno.
Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Li havas helpon por la virtuloj; Li estas ŝildo por tiuj, kiuj vivas pie.
Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Li gardas la iradon de la justo, Kaj zorgas pri la vojo de Siaj piuloj.
idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
Tiam vi komprenos veremon kaj juston Kaj pion kaj ĉiun bonan vojon.
Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Ĉar saĝo venos en vian koron, Kaj scio estos agrabla por via animo.
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Bona konscio vin gvidos, Prudento vin gardos,
Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
Por savi vin de la vojo de malbono, De homo, parolanta kontraŭveraĵon,
idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
De tiuj, kiuj forlasas la ĝustan vojon, Por iri la vojojn de mallumo,
som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
Kiuj ĝojas, kiam ili faras malbonon, Trovas plezuron en la malordo de la malboneco,
som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
Kies vojoj estas malrektaj Kaj kies irado deflankiĝis;
de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
Por savi vin de fremda virino, De edzino ne via, kies paroloj estas glataj,
idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Kiu forlasas la amikon de sia juneco, Kaj forgesas la ligon de sia Dio;
der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
Ĉar ŝia domo kondukas al morto, Kaj ŝiaj paŝoj al la inferuloj;
thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Ĉiuj, kiuj eniras al ŝi, ne revenas, Kaj ne reatingas la vojon de la vivo;
tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
Ke vi iru la vojon de bonuloj, Kaj sekvu la paŝosignojn de piuloj.
at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Ĉar la piuloj loĝos sur la tero, Kaj la senpekuloj restos sur ĝi;
thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Sed la malpiuloj estos ekstermitaj de sur la tero, Kaj la maliculoj estos malaperigitaj de tie.
men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.