Psalms 55

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

victori in psalmis eruditi David exaudi Deus orationem meam et ne dispicias deprecationem meam

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

adtende mihi et exaudi me humiliatus sum in meditatione mea et conturbatus

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

a voce inimici a facie persequentis impii quoniam proiecerunt super me iniquitatem et in furore adversabantur mihi

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

cor meum doluit in vitalibus meis et terrores mortis ceciderunt super me

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

timor et tremor venit super me et operuit me caligo

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

et dixi quis dabit mihi pinnas columbae ut volem et requiescam

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

ut procul abeam et commorer in deserto semper

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

festinabo ut salver ab spiritu tempestatis et turbinis

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

praecipita Domine divide linguas eorum quoniam vidi iniquitatem et contradictionem in civitate

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

die et nocte circumeuntes muros eius scelus et dolorem in medio eius

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

insidiae in vitalibus eius et non recedet de plateis eius damnum et fraudulentia

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

non enim inimicus exprobravit mihi ut sustineam neque is qui me oderat super me magnificatus est ut abscondar ab eo

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

sed tu homo unianimis meus dux meus et notus meus

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

qui simul habuimus dulce secretum in domo Dei ambulavimus in terrore

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

veniat mors super eos descendant in infernum viventes quia nequitiae in congregatione eorum et in medio eorum

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

ego ad Deum clamabo et Dominus salvabit me

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

vespere et mane et meridie eloquar et resonabo et exaudiet vocem meam

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

redimet in pace animam meam ab adpropinquantibus mihi multi enim fuerunt adversum me

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

exaudiet Deus et humiliabit eos qui iudex est ab initio semper non enim mutantur neque timent Deum

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

extendit manum suam ad pacifica sua contaminabit pactum suum

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

nitidius butyro os eius pugnat autem cor illius molliores sermones eius oleo cum sint lanceae

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

proice super Dominum caritatem tuam et ipse enutriet te non dabit in aeternum fluctuationem iusto

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

tu autem Deus deduces eos in puteum interitus viri sanguinum et dolosi non dimidiabunt dies suos ego autem fiduciam habeo tui