Galatians 4

Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;

dico autem quanto tempore heres parvulus est nihil differt servo cum sit dominus omnium

men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

sed sub tutoribus est et actoribus usque ad praefinitum tempus a patre

Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.

ita et nos cum essemus parvuli sub elementis mundi eramus servientes

Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

at ubi venit plenitudo temporis misit Deus Filium suum factum ex muliere factum sub lege

for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.

ut eos qui sub lege erant redimeret ut adoptionem filiorum reciperemus

Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!

quoniam autem estis filii misit Deus Spiritum Filii sui in corda nostra clamantem Abba Pater

Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

itaque iam non es servus sed filius quod si filius et heres per Deum

Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

sed tunc quidem ignorantes Deum his qui natura non sunt dii serviebatis

Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

nunc autem cum cognoveritis Deum immo cogniti sitis a Deo quomodo convertimini iterum ad infirma et egena elementa quibus denuo servire vultis

I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.

dies observatis et menses et tempora et annos

Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

timeo vos ne forte sine causa laboraverim in vobis

Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.

estote sicut et ego quia et ego sicut vos fratres obsecro vos nihil me laesistis

Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;

scitis autem quia per infirmitatem carnis evangelizavi vobis iam pridem

og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

et temptationem vestram in carne mea non sprevistis neque respuistis sed sicut angelum Dei excepistis me sicut Christum Iesum

Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.

ubi est ergo beatitudo vestra testimonium enim perhibeo vobis quia si fieri posset oculos vestros eruissetis et dedissetis mihi

Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

ergo inimicus vobis factus sum verum dicens vobis

De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

aemulantur vos non bene sed excludere vos volunt ut illos aemulemini

Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.

bonum autem aemulamini in bono semper et non tantum cum praesens sum apud vos

Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!

filioli mei quos iterum parturio donec formetur Christus in vobis

- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

vellem autem esse apud vos modo et mutare vocem meam quoniam confundor in vobis

Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

dicite mihi qui sub lege vultis esse legem non legistis

Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

scriptum est enim quoniam Abraham duos filios habuit unum de ancilla et unum de libera

Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.

sed qui de ancilla secundum carnem natus est qui autem de libera per repromissionem

Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.

quae sunt per allegoriam dicta haec enim sunt duo testamenta unum quidem a monte Sina in servitutem generans quae est Agar

Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.

Sina enim mons est in Arabia qui coniunctus est ei quae nunc est Hierusalem et servit cum filiis eius

Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.

illa autem quae sursum est Hierusalem libera est quae est mater nostra

Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."

scriptum est enim laetare sterilis quae non paris erumpe et exclama quae non parturis quia multi filii desertae magis quam eius quae habet virum

Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

nos autem fratres secundum Isaac promissionis filii sumus

Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.

sed quomodo tunc qui secundum carnem natus fuerat persequebatur eum qui secundum spiritum ita et nunc

Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."

sed quid dicit scriptura eice ancillam et filium eius non enim heres erit filius ancillae cum filio liberae

Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

itaque fratres non sumus ancillae filii sed liberae qua libertate nos Christus liberavit