Psalms 77

(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Au chef des chantres. D'après Jeduthun. Psaume d'Asaph. Ma voix s'élève à Dieu, et je crie; Ma voix s'élève à Dieu, et il m'écoutera.
jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Au jour de ma détresse, je cherche le Seigneur; La nuit, mes mains sont étendues sans se lasser; Mon âme refuse toute consolation.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.
Je me souviens de Dieu, et je gémis; Je médite, et mon esprit est abattu. -Pause.
Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Tu tiens mes paupières en éveil; Et, dans mon trouble, je ne puis parler.
Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Je pense aux jours anciens, Aux années d'autrefois.
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Je pense à mes cantiques pendant la nuit, Je fais des réflexions au dedans de mon coeur, Et mon esprit médite.
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Le Seigneur rejettera-t-il pour toujours? Ne sera-t-il plus favorable?
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Sa bonté est-elle à jamais épuisée? Sa parole est-elle anéantie pour l'éternité?
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
Dieu a-t-il oublié d'avoir compassion? A-t-il, dans sa colère, retiré sa miséricorde? -Pause.
Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Je dis: Ce qui fait ma souffrance, C'est que la droite du Très-Haut n'est plus la même...
Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Je rappellerai les oeuvres de l'Eternel, Car je me souviens de tes merveilles d'autrefois;
Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Je parlerai de toutes tes oeuvres, Je raconterai tes hauts faits.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
O Dieu! tes voies sont saintes; Quel dieu est grand comme Dieu?
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Tu es le Dieu qui fait des prodiges; Tu as manifesté parmi les peuples ta puissance.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.
Par ton bras tu as délivré ton peuple, Les fils de Jacob et de Joseph. -Pause.
Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Les eaux t'ont vu, ô Dieu! Les eaux t'ont vu, elles ont tremblé; Les abîmes se sont émus.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Les nuages versèrent de l'eau par torrents, Le tonnerre retentit dans les nues, Et tes flèches volèrent de toutes parts.
din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Ton tonnerre éclata dans le tourbillon, Les éclairs illuminèrent le monde; La terre s'émut et trembla.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Tu te frayas un chemin par la mer, Un sentier par les grandes eaux, Et tes traces ne furent plus reconnues.
Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Tu as conduit ton peuple comme un troupeau, Par la main de Moïse et d'Aaron.