Mark 8

I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

Onih se dana opet skupio silan svijet. Budući da nisu imali što jesti, dozva Isus učenike pa im reče:

"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

"Žao mi je naroda jer su već tri dana uza me i nemaju što jesti.

Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."

Ako ih otpravim gladne njihovim kućama, klonut će putom. A neki su od njih došli iz daleka."

Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"

Učenici mu odgovore: "Otkuda bi ih tko ovdje u pustinji mogao nahraniti kruhom?"

Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."

On ih zapita: "Koliko kruhova imate?" Oni odgovore: "Sedam."

Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

Nato zapovjedi mnoštvu da posjeda po zemlji. I uze sedam kruhova, zahvali, razlomi i davaše svojim učenicima da posluže. I poslužiše mnoštvu.

Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

A imali su i malo ribica. Blagoslovi i njih te reče da i to posluže.

Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

I jeli su i nasitili se. A od preteklih ulomaka odniješe sedam košara.

Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

Bilo ih je oko četiri tisuće. Tada ih otpusti,

Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

a sam sa svojim učenicima odmah uđe u lađu i ode u kraj dalmanutski.

Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

Tada istupiše farizeji i počeše raspravljati s njime. Iskušavajući ga, zatraže od njega znak s neba.

Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"

On uzdahnu iz sve duše i reče: "Zašto ovaj naraštaj traži znak? Zaista, kažem vam, ovome se naraštaju neće dati znak."

Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

Tada ih ostavi, ponovno uđe u lađu pa otiđe prijeko.

Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

A zaboraviše ponijeti kruha; imali su samo jedan kruh sa sobom na lađi.

Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"

Nato ih Isus opomenu: "Pazite, čuvajte se kvasca farizejskog i kvasca Herodova!"

Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."

Oni, zamišljeni, među sobom govorahu: "Kruha nemamo."

Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?

Zamijetio to Isus pa im reče: "Zašto ste zamišljeni što kruha nemate? Zar još ne shvaćate i ne razumijete? Zar vam je srce stvrdnuto?

Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

Oči imate, a ne vidite; uši imate, a ne čujete? Zar se ne sjećate?

Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."

Kad sam ono razlomio pet kruhova na pet tisuća, koliko punih košara ulomaka odnijeste?" Kažu mu: "Dvanaest."

"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."

"A kada razlomih sedam na četiri tisuće, koliko punih košara ulomaka odnijeste?" Odgovore: "Sedam."

Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"

A on će njima: "I još ne razumijete?"

Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

Dođu u Betsaidu, dovedu mu slijepca pa ga zamole da ga se dotakne.

Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

On uhvati slijepca za ruku, izvede ga iz sela, pljunu mu u oči, stavi na nj ruke i zapita ga: "Vidiš li što?"

Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."

Slijepac upilji pogled i reče: "Opažam ljude; vidim nešto kao drveće ... hodaju."

Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

Tada mu Isus opet stavi ruke na oči i slijepac progleda i ozdravi te je mogao sve jasno na daleko vidjeti.

Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."

Tada ga posla kući i reče mu: "Ne ulazi u selo."

Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"

I krenu Isus i njegovi učenici u sela Cezareje Filipove. Putem on upita učenike: "Što govore ljudi, tko sam ja?"

Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."

Oni mu rekoše: "Da si Ivan Krstitelj, drugi da si Ilija, treći opet da si neki od proroka."

Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."

On njih upita: "A vi, što vi kažete, tko sam ja?" Petar prihvati i reče: "Ti si Pomazanik - Krist!"

Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

I zaprijeti im da nikomu ne kazuju o njemu.

Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

I poče ih poučavati kako Sin Čovječji treba da mnogo pretrpi, da ga starješine, glavari svećenički i pismoznanci odbace, da bude ubijen i nakon tri dana da ustane.

Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

Otvoreno im to govoraše. Petar ga uze u stranu i poče odvraćati.

Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

A on se okrenu, pogleda svoje učenike pa zaprijeti Petru: "Nosi se od mene, sotono, jer ti nije na pameti što je Božje, nego što je ljudsko!"

Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

Tada dozva narod i učenike pa im reče: "Hoće li tko za mnom, neka se odrekne samoga sebe, neka uzme svoj križ i neka ide za mnom.

Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

Tko hoće život svoj spasiti, izgubit će ga; a tko izgubi život svoj poradi mene i evanđelja, spasit će ga.

Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

Ta što koristi čovjeku steći sav svijet, a životu svojemu nauditi?

Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

Ta što da čovjek dadne u zamjenu za život svoj?

Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."

Doista, tko se zastidi mene i mojih riječi u ovom preljubničkom i grešničkom naraštaju - njega će se stidjeti i Sin Čovječji kada dođe u slavi Oca svoga zajedno sa svetim anđelima."