Mark 7

Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

Skupe se oko njega farizeji i neki od pismoznanaca koji dođoše iz Jeruzalema.

Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

I opaze da neki njegovi učenici jedu kruh nečistih, to jest neopranih ruku.

thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;

A farizeji i svi Židovi ne jedu ako prije temeljito ne operu ruke; drže se predaje starih.

og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,

Niti s trga što jedu ako prije ne operu. Mnogo toga još ima što zbog predaje drže: pranje čaša, vrčeva i lonaca.

så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"

Zato farizeji i pismoznanci upitaju Isusa: "Zašto tvoji učenici ne postupaju po predaji starih, nego nečistih ruku blaguju?"

Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

A on im reče: "Dobro prorokova Izaija o vama, licemjeri, kad napisa: Ovaj me narod usnama časti, a srce mu je daleko od mene.

Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

Uzalud me štuju naučavajući nauke - uredbe ljudske.

I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."

Napustili ste zapovijed Božju, a držite se predaje ljudske."

Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

Još im govoraše: "Lijepo! Dokidate Božju zapovijed da biste sačuvali svoju predaju.

Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".

Mojsije doista reče: Poštuj oca svoga i majku svoju. I: Tko prokune oca ili majku, smrću neka se kazni.

Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"

A vi velite: 'Rekne li tko ocu ili majci: Pomoć koja te od mene ide neka bude 'korban', to jest sveti dar',

da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,

takvome više ne dopuštate ništa učiniti za oca ili majku.

idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."

Tako dokidate riječ Božju svojom predajom, koju sami sebi predadoste. I još štošta tomu slično činite."

Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!

Tada ponovno dozove mnoštvo i stane govoriti: "Poslušajte me svi i razumijte!

Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

Ništa što izvana ulazi u čovjeka ne može ga onečistiti, nego što iz čovjeka izlazi - to ga onečišćuje.

Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

Tko ima uši da čuje, neka čuje!"

Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

I kad od mnoštva uđe u kuću, upitaše ga učenici za prispodobu.

Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?

I reče im: "Tako? Ni vi ne razumijete? Ne shvaćate li da čovjeka ne može onečistiti što u nj ulazi

Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."

jer mu ne ulazi u srce, nego u utrobu te izlazi u zahod?" Tako on očisti sva jela.

Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.

Još dometnu: "Što iz čovjeka izlazi, te onečišćuje čovjeka.

Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,

Ta iznutra, iz srca čovječjega, izlaze zle namisli, bludništva, krađe, ubojstva,

Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;

preljubi, lakomstva, opakosti, prijevara, razuzdanost, zlo oko, psovka, uznositost, bezumlje.

alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."

Sva ta zla iznutra izlaze i onečišćuju čovjeka."

Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;

Odande otiđe u kraj tirski. I uđe u neku kuću. Htio je da nitko ne sazna, ali se nije mogao sakriti,

men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;

nego odmah doču žena koje kćerkica imaše duha nečistoga. Ona dođe i pade mu pred noge.

(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.

A žena bijaše Grkinja, Sirofeničanka rodom. I moljaše ga da joj iz kćeri istjera zloduha.

Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

A on joj govoraše: "Pusti da se prije nasite djeca! Ne priliči uzeti kruh djeci i baciti ga psićima."

Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."

A ona će mu: "Da, Gospodine! Ali i psići ispod stola jedu od mrvica dječjih."

Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"

Reče joj: "Zbog te riječi idi, izišao je iz tvoje kćeri zloduh."

Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.

I ode kući te nađe dijete gdje leži na postelji, a zloduh je bio izišao.

Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

Zatim se ponovno vrati iz krajeva tirskih pa preko Sidona dođe Galilejskom moru, u krajeve dekapolske.

Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.

Donesu mu nekoga gluhog mucavca pa ga zamole da stavi na nj ruku.

Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

On ga uzme nasamo od mnoštva, utisne svoje prste u njegove uši, zatim pljune i dotakne se njegova jezika.

og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!

Upravi pogled u nebo, uzdahne i kaže mu: "Effata!" - to će reći: "Otvori se!"

Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.

I odmah mu se otvoriše uši i razdriješi spona jezika te stade govoriti razgovijetno.

Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

A Isus im zabrani da nikome ne kazuju. No što im je on više branio, oni su to više razglašavali

Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."

i preko svake mjere zadivljeni govorili: "Dobro je sve učinio! Gluhima daje čuti, nijemima govoriti!"