Genesis 11

Byla pak všecka země jazyku jednoho a řeči jedné.

Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.

I stalo se, když se brali od východu, nalezli pole v zemi Sinear, a bydlili tam.

Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.

A řekli jeden druhému: Nuže, nadělejme cihel, a vypalme je ohněm. I měli cihly místo kamení, a zemi lepkou místo vápna.

Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.

Nebo řekli: Nuže, vystavějme sobě město a věži, jejíž by vrch dosahal k nebi; a tak učiňme sobě jméno, abychom nebyli rozptýleni po vší zemi.

Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!

Sstoupil pak Hospodin, aby viděl to město a věži, kterouž stavěli synové lidští.

Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.

A řekl Hospodin: Aj, lid jeden a jazyk jeden všechněch těchto, a toť jest začátek díla jejich; nyní pak nedadí sobě v tom překaziti, což umínili dělati.

Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.

Protož sstupme a změťme tam jazyk jejich, aby jeden druhého jazyku nerozuměl.

La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!

A tak rozptýlil je Hospodin odtud po vší zemi; i přestali stavěti města toho.

Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.

Protož nazváno jest jméno jeho Bábel; nebo tu zmátl Hospodin jazyk vší země; a odtud rozptýlil je Hospodin po vší zemi.

Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.

Titoť jsou rodové Semovi: Sem, když byl ve stu letech, zplodil Arfaxada ve dvou letech po potopě.

Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.

A byl živ Sem po zplození Arfaxada pět set let; a plodil syny a dcery.

Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.

Arfaxad pak živ byl pět a třidceti let, a zplodil Sále.

Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.

A po zplození Sále živ byl Arfaxad čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.

Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.

Sále také živ byl třidceti let, a zplodil Hebera.

Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.

A živ byl Sále po zplození Hebera čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.

Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.

Živ pak byl Heber čtyři a třidceti let, a zplodil Pelega.

Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.

A živ byl Heber po zplození Pelega čtyři sta a třidceti let; a plodil syny a dcery.

Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.

Peleg pak živ byl třidceti let, a zplodil Réhu.

Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.

A živ byl Peleg po zplození Réhu dvě stě a devět let; a plodil syny a dcery.

Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.

Réhu také živ byl třidceti a dvě létě, a zplodil Sáruga.

Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.

A po zplození Sáruga živ byl Réhu dvě stě a sedm let; a plodil syny a dcery.

Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.

Živ pak byl Sárug třidceti let, a zplodil Náchora.

Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.

A byl živ Sárug po zplození Náchora dvě stě let; a plodil syny a dcery.

Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.

Náchor pak živ byl dvadceti a devět let, a zplodil Táre.

Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.

A živ byl Náchor po zplození Táre sto a devatenácte let; a plodil syny a dcery.

Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.

Živ pak byl Táre sedmdesáte let, a zplodil Abrama, Náchora a Hárana.

Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.

Tito jsou pak rodové Táre: Táre zplodil Abrama, Náchora a Hárana; Háran pak zplodil Lota.

Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.

Umřel pak Háran prvé než Táre otec jeho v zemi narození svého, totiž v Ur Kaldejských.

Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.

I zpojímali sobě ženy Abram a Náchor; jméno ženy Abramovy Sarai, a jméno ženy Náchorovy Melcha, dcera Háranova, kterýž byl otec Melchy a Jeschy.

Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.

Byla pak Sarai neplodná, a neměla dětí.

Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.

I vzal Táre Abrama syna svého, a Lota syna Háranova, vnuka svého, a Sarai nevěstu svou, ženu Abrama syna svého, a vyšli spolu z Ur Kaldejských, aby se brali do země Kananejské, a přišli až do Cháran, a bydlili tam.

Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.

A byli dnové Táre dvě stě a pět let; i umřel Táre v Cháran.

Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.