Psalms 66

(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela.

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!