Psalms 147

alleluia laudate Dominum quoniam bonum est canticum Dei nostri quoniam decorum est pulchra laudatio

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

aedificabit Hierusalem Dominus eiectos Israhel congregabit

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

qui sanat contritos corde et alligat plagas eorum

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

qui numerat multitudinem stellarum et omnes nomine suo vocat

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

magnus Dominus noster et multus fortitudine prudentiae eius non est numerus

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

suscipiens mansuetos Dominus humilians impios usque ad terram

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

canite Domino in confessione canite Deo nostro in cithara

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

qui operit caelos nubibus et praebet terrae pluviam et oriri facit in montibus germen

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

qui dat iumentis panem suum filiis corvi clamantibus

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

non est in fortitudine equi voluntas eius neque in tibiis viri placetur ei

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

placetur Domino in his qui timent eum et expectant misericordiam eius

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

lauda Hierusalem Dominum cane Deum tuum Sion

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

quia confortavit vectes portarum tuarum benedixit filiis tuis in medio tui

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

qui posuit terminum tuum pacem adipe frumenti saturavit te

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

qui emittit eloquium suum terrae velociter curret verbum eius

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

qui dat nivem quasi lanam pruinas quasi cinerem spargit

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

proicit glaciem suam quasi buccellas ante faciem frigoris eius quis stabit

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

mittet verbum suum et solvet illa spirabit spiritu suo et fluent aquae

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

qui adnuntiat verbum suum Iacob praecepta sua et iudicia sua Israhel

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

non fecit similiter omni genti et iudicia eius non cognoscent alleluia

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!