Proverbs 2

2:1

fili mi si susceperis sermones meos et mandata mea absconderis penes te

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

2:2

ut audiat sapientiam auris tua inclina cor tuum ad noscendam prudentiam

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

2:3

si enim sapientiam invocaveris et inclinaveris cor tuum prudentiae

ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

2:4

si quaesieris eam quasi pecuniam et sicut thesauros effoderis illam

søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

2:5

tunc intelleges timorem Domini et scientiam Dei invenies

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

2:6

quia Dominus dat sapientiam et ex ore eius scientia et prudentia

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

2:7

custodiet rectorum salutem et proteget gradientes simpliciter

Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

2:8

servans semitas iustitiae et vias sanctorum custodiens

idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

2:9

tunc intelleges iustitiam et iudicium et aequitatem et omnem semitam bonam

Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

2:10

si intraverit sapientia cor tuum et scientia animae tuae placuerit

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

2:11

consilium custodiet te prudentia servabit te

Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

2:12

ut eruaris de via mala ab homine qui perversa loquitur

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

2:13

qui relinquunt iter rectum et ambulant per vias tenebrosas

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

2:14

qui laetantur cum malefecerint et exultant in rebus pessimis

som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

2:15

quorum viae perversae et infames gressus eorum

de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

2:16

ut eruaris a muliere aliena et ab extranea quae mollit sermones suos

idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

2:17

et relinquit ducem pubertatis suae

der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

2:18

et pacti Dei sui oblita est inclinata est enim ad mortem domus eius et ad impios semitae ipsius

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

2:19

omnes qui ingrediuntur ad eam non revertentur nec adprehendent semitas vitae

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

2:20

ut ambules in via bona et calles iustorum custodias

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

2:21

qui enim recti sunt habitabunt in terra et simplices permanebunt in ea

thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

2:22

impii vero de terra perdentur et qui inique agunt auferentur ex ea

men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.