Luke 12

multis autem turbis circumstantibus ita ut se invicem conculcarent coepit dicere ad discipulos suos adtendite a fermento Pharisaeorum quae est hypocrisis

Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.

nihil autem opertum est quod non reveletur neque absconditum quod non sciatur

Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

quoniam quae in tenebris dixistis in lumine dicentur et quod in aurem locuti estis in cubiculis praedicabitur in tectis

Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.

dico autem vobis amicis meis ne terreamini ab his qui occidunt corpus et post haec non habent amplius quod faciant

Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.

ostendam autem vobis quem timeatis timete eum qui postquam occiderit habet potestatem mittere in gehennam ita dico vobis hunc timete

Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!

nonne quinque passeres veneunt dipundio et unus ex illis non est in oblivione coram Deo

Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.

sed et capilli capitis vestri omnes numerati sunt nolite ergo timere multis passeribus pluris estis

Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.

dico autem vobis omnis quicumque confessus fuerit in me coram hominibus et Filius hominis confitebitur in illo coram angelis Dei

Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.

qui autem negaverit me coram hominibus denegabitur coram angelis Dei

Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.

et omnis qui dicit verbum in Filium hominis remittetur illi ei autem qui in Spiritum Sanctum blasphemaverit non remittetur

Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.

cum autem inducent vos in synagogas et ad magistratus et potestates nolite solliciti esse qualiter aut quid respondeatis aut quid dicatis

Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.

Spiritus enim Sanctus docebit vos in ipsa hora quae oporteat dicere

Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige."

ait autem quidam ei de turba magister dic fratri meo ut dividat mecum hereditatem

Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig."

at ille dixit ei homo quis me constituit iudicem aut divisorem super vos

Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?"

dixitque ad illos videte et cavete ab omni avaritia quia non in abundantia cuiusquam vita eius est ex his quae possidet

Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."

dixit autem similitudinem ad illos dicens hominis cuiusdam divitis uberes fructus ager adtulit

Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.

et cogitabat intra se dicens quid faciam quod non habeo quo congregem fructus meos

Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.

et dixit hoc faciam destruam horrea mea et maiora faciam et illuc congregabo omnia quae nata sunt mihi et bona mea

Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;

et dicam animae meae anima habes multa bona posita in annos plurimos requiesce comede bibe epulare

og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

dixit autem illi Deus stulte hac nocte animam tuam repetunt a te quae autem parasti cuius erunt

Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?

sic est qui sibi thesaurizat et non est in Deum dives

Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."

dixitque ad discipulos suos ideo dico vobis nolite solliciti esse animae quid manducetis neque corpori quid vestiamini

Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.

anima plus est quam esca et corpus quam vestimentum

Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.

considerate corvos quia non seminant neque metunt quibus non est cellarium neque horreum et Deus pascit illos quanto magis vos pluris estis illis

Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?

quis autem vestrum cogitando potest adicere ad staturam suam cubitum unum

Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?

si ergo neque quod minimum est potestis quid de ceteris solliciti estis

Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?

considerate lilia quomodo crescunt non laborant non nent dico autem vobis nec Salomon in omni gloria sua vestiebatur sicut unum ex istis

Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

si autem faenum quod hodie in agro est et cras in clibanum mittitur Deus sic vestit quanto magis vos pusillae fidei

Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!

et vos nolite quaerere quid manducetis aut quid bibatis et nolite in sublime tolli

Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!

haec enim omnia gentes mundi quaerunt Pater autem vester scit quoniam his indigetis

Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.

verumtamen quaerite regnum Dei et haec omnia adicientur vobis

Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.

nolite timere pusillus grex quia conplacuit Patri vestro dare vobis regnum

Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

vendite quae possidetis et date elemosynam facite vobis sacculos qui non veterescunt thesaurum non deficientem in caelis quo fur non adpropiat neque tinea corrumpit

Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.

ubi enim thesaurus vester est ibi et cor vestrum erit

Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.

sint lumbi vestri praecincti et lucernae ardentes

Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!

et vos similes hominibus expectantibus dominum suum quando revertatur a nuptiis ut cum venerit et pulsaverit confestim aperiant ei

Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.

beati servi illi quos cum venerit dominus invenerit vigilantes amen dico vobis quod praecinget se et faciet illos discumbere et transiens ministrabit illis

Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,

et si venerit in secunda vigilia et si in tertia vigilia venerit et ita invenerit beati sunt servi illi

Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.

hoc autem scitote quia si sciret pater familias qua hora fur veniret vigilaret utique et non sineret perfodiri domum suam

Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

et vos estote parati quia qua hora non putatis Filius hominis venit

Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene."

ait autem ei Petrus Domine ad nos dicis hanc parabolam an et ad omnes

Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?"

dixit autem Dominus quis putas est fidelis dispensator et prudens quem constituet dominus super familiam suam ut det illis in tempore tritici mensuram

Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?

beatus ille servus quem cum venerit dominus invenerit ita facientem

Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

vere dico vobis quia supra omnia quae possidet constituet illum

Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

quod si dixerit servus ille in corde suo moram facit dominus meus venire et coeperit percutere pueros et ancillas et edere et bibere et inebriari

Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,

veniet dominus servi illius in die qua non sperat et hora qua nescit et dividet eum partemque eius cum infidelibus ponet

da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:

ille autem servus qui cognovit voluntatem domini sui et non praeparavit et non fecit secundum voluntatem eius vapulabit multas

Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;

qui autem non cognovit et fecit digna plagis vapulabit paucis omni autem cui multum datum est multum quaeretur ab eo et cui commendaverunt multum plus petent ab eo

men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

ignem veni mittere in terram et quid volo si accendatur

Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!

baptisma autem habeo baptizari et quomodo coartor usque dum perficiatur

Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!

putatis quia pacem veni dare in terram non dico vobis sed separationem

Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,

erunt enim ex hoc quinque in domo una divisi tres in duo et duo in tres

Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.

dividentur pater in filium et filius in patrem suum mater in filiam et filia in matrem socrus in nurum suam et nurus in socrum suam

De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder."

dicebat autem et ad turbas cum videritis nubem orientem ab occasu statim dicitis nimbus venit et ita fit

Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.

et cum austrum flantem dicitis quia aestus erit et fit

Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.

hypocritae faciem terrae et caeli nostis probare hoc autem tempus quomodo non probatis

I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?

quid autem et a vobis ipsis non iudicatis quod iustum est

Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?

cum autem vadis cum adversario tuo ad principem in via da operam liberari ab illo ne forte trahat te apud iudicem et iudex tradat te exactori et exactor mittat te in carcerem

Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.

dico tibi non exies inde donec etiam novissimum minutum reddas

Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."