Luke 18

Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.

Kaza im i prispodobu kako valja svagda moliti i nikada ne sustati:

Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.

"U nekom gradu bio sudac. Boga se nije bojao, za ljude nije mario.

Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!

U tom gradu bijaše i neka udovica. Dolazila k njemu i molila: 'Obrani me od mog tužitelja!'

Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,

No on ne htjede zadugo. Napokon reče u sebi: 'Iako se Boga ne bojim nit za ljude marim, ipak,

vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.

jer mi udovica ova dodijava, obranit ću je da vječno ne dolazi mučiti me.'"

Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!

Nato reče Gospodin: "Čujte što govori nepravedni sudac!

Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?

Neće li onda Bog obraniti svoje izabrane koji dan i noć vape k njemu sve ako i odgađa stvar njihovu?

Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?

Kažem vam, ustat će žurno na njihovu obranu. Ali kad Sin Čovječji dođe, hoće li naći vjere na zemlji?"

Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:

Nekima pak koji se pouzdavahu u sebe da su pravednici, a druge potcjenjivahu, reče zatim ovu prispodobu:

To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.

"Dva čovjeka uziđoše u Hram pomoliti se: jedan farizej, drugi carinik.

Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.

Farizej se uspravan ovako u sebi molio: 'Bože, hvala ti što nisam kao ostali ljudi: grabežljivci, nepravednici, preljubnici ili - kao ovaj carinik.'

Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.

Postim dvaput u tjednu, dajem desetinu od svega što steknem.'

Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!

A carinik, stojeći izdaleka, ne usudi se ni očiju podignuti k nebu, nego se udaraše u prsa govoreći: 'Bože milostiv budi meni grešniku!'

Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

Kažem vam: ovaj siđe opravdan kući svojoj, a ne onaj! Svaki koji se uzvisuje, bit će ponižen; a koji se ponizuje, bit će uzvišen."

De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.

A donosili mu i dojenčad da ih se dotakne. Vidjevši to, učenici im branili.

Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.

A Isus ih dozva i reče: "Pustite dječicu neka dolaze k meni i ne priječite im jer takvih je kraljevstvo Božje."

Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.

"Zaista, kažem vam, tko ne primi kraljevstva Božjega kao dijete, ne, u nj neće ući."

Og en rådsherre spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?

I upita ga neki uglednik: "Učitelju dobri, što mi je činiti da baštinim život vječni?"

Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.

Reče mu Isus: "Što me zoveš dobrim? Nitko nije dobar, doli Bog jedini.

Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.

Zapovijedi znaš: Ne čini preljuba! Ne ubij! Ne ukradi! Ne svjedoči lažno! Poštuj oca svoga i majku!"

Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.

A onaj će: "Sve sam to čuvao od mladosti."

Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

Čuvši to, Isus mu reče: "Još ti jedno preostaje: sve što imaš prodaj i razdaj siromasima pa ćeš imati blago na nebu. A onda dođi i idi za mnom."

Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.

Kad je on to čuo, ražalosti se jer bijaše silno bogat.

Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!

Vidjevši ga, reče Isus: "Kako li je teško imućnicima u kraljevstvo Božje!

For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

Lakše je devi kroz uši iglene nego bogatašu u kraljevstvo Božje."

Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?

Koji su to čuli, rekoše: "Pa tko se onda može spasiti?"

Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.

A on će: "Što je nemoguće ljudima, moguće je Bogu."

Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.

Nato reče Petar: "Evo, mi ostavismo svoje i pođosmo za tobom."

Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld

Isus će im: "Zaista, kažem vam, nema ga tko bi ostavio kuću, ili ženu, ili braću, ili roditelje, ili djecu poradi kraljevstva Božjega,

uten at han skal få mangefold igjen her i tiden, og i den kommende verden evig liv.

a da ne bi primio mnogostruko već u ovom vremenu, i u budućem vijeku život vječni."

Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.

I uzevši sa sobom dvanaestoricu, reče im: "Evo uzlazimo u Jeruzalem i na Sinu Čovječjem ispunit će se sve što su napisali proroci:

For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,

doista, bit će predan poganima, izrugan, zlostavljan i popljuvan;

og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.

i pošto ga izbičuju, ubit će ga, ali on će treći dan ustati."

Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.

No oni ništa od toga ne razumješe. Te im riječi bijahu skrivene i ne shvaćahu što bijaše rečeno.

Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.

A kad se približavao Jerihonu, neki slijepac sjedio kraj puta i prosio.

Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.

Čuvši gdje mnoštvo prolazi, raspitivao se što je to.

De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.

Rekoše mu: "Isus Nazarećanin prolazi."

Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!

Tada povika: "Isuse, Sine Davidov, smiluj mi se!"

Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!

Oni ga sprijeda ušutkivali, ali on je još jače vikao: "Sine Davidov, smiluj mi se!"

Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:

Isus se zaustavi i zapovjedi da ga dovedu k njemu. Kad se on približi, upita ga:

Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!

"Što hoćeš da ti učinim?" A on će: "Gospodine, da progledam."

Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.

Isus će mu: "Progledaj! Vjera te tvoja spasila."

Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.

I umah progleda i uputi se za njim slaveći Boga. I sav narod koji to vidje dade hvalu Bogu.