Psalms 55

Pou chèf sanba yo. Se sou enstriman mizik akòd pou yo jwe mizik la. Se yon chante David.

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Bondye, panche zòrèy ou bò kote m'! Koute m' non lè m'ap lapriyè! Piga ou vire do ban mwen lè m'ap rele nan pye ou!

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

Pran ka mwen, koute m', reponn mwen non! Kè m' sere, m'ap plenn!

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

Mwen boulvèse lè m' tande lènmi m' yo ap pale, lè m' tande mechan yo ap pale byen fò. Yo fè malè tonbe sou mwen. Yo move sou mwen, y'ap pèsekite m'.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Mwen santi kè m' kase. Sezisman pran m' lè m' wè mwen fin mouri.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Tout kò m' ap tranble tèlman mwen sezi.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Mwen di konsa: -Pa pito m' te gen zèl tankou yon toutrèl! Mwen ta vole ale. Mwen ta jwenn kote pou m' pran repo.

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

Mwen ta kouri pati ale byen lwen. Mwen t'aval rete pou kont mwen nan dezè a.

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Mwen ta prese jwenn yon kote pou m' kache pou gwo van an, pou gwo lapli a pa fè m' anyen.

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Seyè, mele yo. Fè yonn pa konprann sa lòt ap di. Paske, sa m' wè nan lavil la se chen manje chen, yonn ap goumen ak lòt.

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Lajounen kou lannwit se sa ase ou tande nan lavil la. Anndan lavil la menm, se mechanste, se malfezans.

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Kote ou pase se moun k'ap kraze brize. Nan tout lari se fè moun lenjistis, se twonpe moun.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Si se te yon moun ki rayi m' ki t'ap pale m' mal, mwen ta reziyen m'. Si se te yon moun ki pa vle wè m' ki te leve dèyè mwen, mwen ta kache kò m' pou l' pa jwenn mwen.

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Men, se ou menm, kanmarad mwen, yon bon zanmi m' ki te konn tout ti zafè m'.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Nou te konn fè ti koze nou ansanm. Nou te konn al lakay Bondye a ansanm ak foul moun yo.

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

Se pou yo rete konsa, yo tonbe yo mouri. Se pou yo desann tou vivan kote mò yo ye a, paske mechanste a kaye lakay yo, li nan fon kè yo.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Men, mwen rele Seyè a, Bondye mwen; l'a delivre mwen.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Maten, midi, aswè, m'ap plenyen, m'ap plenn. L'a tande vwa mwen.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

L'a fè m' viv ak kè poze, l'a delivre m' nan batay m'ap mennen ak moun ki leve dèyè m' yo. Yo te mèt anpil.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Bondye k'ap gouvènen depi tout tan an va koute m', l'a kraze lògèy yo. Paske, yo p'ap janm chanje, yo pa gen krentif pou Bondye.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Moun ki leve men sou zanmi yo se moun ki trèt.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Pawòl nan bouch yo pi dous pase siwo. Men, nan fon kè yo se yon sèl bagay yo konnen: se goumen. Pawòl yo koule dous tankou lwil, men lang yo se razwa.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Renmèt sò ou nan men Seyè a, l'a kenbe ou fèm. Li p'ap janm kite moun ki mache dwat devan li yo rete atè lè yo tonbe. Men ou menm, Bondye, w'ap fè bann ansasen sa yo ak bann vòlè sa yo desann anba tè. Yo p'ap wè mwatye nan lavi yo. Men, mwen menm, se nan ou m'ap mete tout konfyans mwen.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!