Psalms 139

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

pro victoria David canticum Domine investigasti me et cognovisti

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

tu cognovisti sessionem meam et surrectionem meam

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

intellexisti malum meum de longe semitam meam et accubitionem meam eventilasti

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

et omnes vias meas intellexisti quia non est eloquium in lingua mea

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

ecce Domine nosti omnia retrorsum et ante formasti me et posuisti super me manum tuam

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

super me est scientia et excelsior est non potero ad eam

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

quo ibo ab spiritu tuo et quo a facie tua fugiam

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

si ascendero in caelum ibi es tu si iacuero in inferno ades

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

si sumpsero pinnas diluculo habitavero in novissimo maris

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

etiam ibi manus tua deducet me et tenebit me dextera tua

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

si dixero forte tenebrae operient me nox quoque lux erit circa me

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

nec tenebrae habent tenebras apud te et nox quasi dies lucet similes sunt tenebrae et lux

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

quoniam tu possedisti renes meos orsusque es me in utero matris meae

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

confitebor tibi quoniam terribiliter magnificasti me mirabilia opera tua et anima mea novit nimis

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

non sunt operta ossa mea a te quibus factus sum in abscondito imaginatus sum in novissimis terrae

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

informem adhuc me viderunt oculi tui et in libro tuo omnes scribentur dies formatae sunt et non est una in eis

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

mihi autem quam honorabiles facti sunt amici tui Deus quam fortes pauperes eorum

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

dinumerabo eos et harena plures erunt evigilavi et adhuc sum tecum

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

si occideris Deus impium viri sanguinum declinate a me

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

qui contradicent tibi scelerate elati sunt frustra adversarii tui

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

nonne odientes te Domine odivi et contra adversarios tuos distabui

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

perfecto odio oderam illos inimici facti sunt mihi

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

scrutare me Deus et cognosce cor meum proba me et scito cogitationes meas

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!

et vide si via idoli in me est et deduc me in via aeterna