Psalms 138

(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

David confitebor tibi in toto corde meo in conspectu deorum cantabo tibi

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

adorabo in templo sancto tuo et confitebor nomini tuo super misericordia tua et super veritate tua quia magnificasti super omne nomen tuum eloquium tuum

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

in die invocabo et exaudies me dilatabis animae meae fortitudinem

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

confiteantur tibi Domine omnes reges terrae quoniam audierunt eloquia oris tui

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

et cantent in viis Domini quoniam magna gloria Domini

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

quoniam excelsus Dominus et humilem respicit et excelsa de longe cognoscit

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

si ambulavero in medio tribulationis vivificabis me super furorem inimicorum meorum mittes manum tuam et salvabit me dextera tua

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Dominus operabitur pro me Domine misericordia tua in aeternum opera manuum tuarum ne dimittas