Mark 8

I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."

og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"

Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."

Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"

Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"

Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."

Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?

Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."

da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."

Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"

Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."

Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."

Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"

Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."

De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."

Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."

For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.