Job 17

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

Min ånd er brutt, mine dager utslukket; bare graver har jeg for mig.

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

Sannelig, spott omgir mig på alle kanter, og mitt øie må dvele ved deres trettekjære ferd.

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

Så sett nu et pant, gå i borgen for mig hos dig selv! Hvem skulde ellers gi mig håndslag?

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

Du har jo lukket deres hjerte for innsikt; derfor vil du ikke la dem vinne.

den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

Den som forråder venner, så de blir til bytte, hans barns øine skal tæres bort.

Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

Jeg er satt til et ordsprog for folk; jeg er en mann som blir spyttet i ansiktet.

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

Mitt øie er sløvt av gremmelse, og alle mine lemmer er som en skygge.

retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

Rettskafne forferdes over dette, og den skyldfrie harmes over den gudløse;

men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

men den rettferdige holder fast ved sin vei, og den som har rene hender, får enn mere kraft.

Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

Men I - kom bare igjen alle sammen! Jeg finner dog ikke nogen vismann blandt eder.

Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

Mine dager er faret forbi, mine planer sønderrevet - mitt hjertes eiendom!

Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

Natt gjør de til dag, lyset, sier de, er nærmere enn det mørke som ligger like for mig.

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

Når jeg håper på dødsriket som mitt hus, reder i mørket mitt leie,

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

roper til graven: Du er min far, til makken: Du er min mor og min søster,

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

hvor er da mitt håp? Mitt håp - hvem øiner det?

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?

Til dødsrikets bommer farer de ned, på samme tid som jeg går til hvile i støvet.