Proverbs 2

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
Mon fils, si tu reçois mes paroles, Et si tu gardes avec toi mes préceptes,
idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Si tu rends ton oreille attentive à la sagesse, Et si tu inclines ton coeur à l'intelligence;
ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Oui, si tu appelles la sagesse, Et si tu élèves ta voix vers l'intelligence,
søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Si tu la cherches comme l'argent, Si tu la poursuis comme un trésor,
da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Alors tu comprendras la crainte de l'Eternel, Et tu trouveras la connaissance de Dieu.
Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Car l'Eternel donne la sagesse; De sa bouche sortent la connaissance et l'intelligence;
Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Il tient en réserve le salut pour les hommes droits, Un bouclier pour ceux qui marchent dans l'intégrité,
idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
En protégeant les sentiers de la justice Et en gardant la voie de ses fidèles.
Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Alors tu comprendras la justice, l'équité, La droiture, toutes les routes qui mènent au bien.
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Car la sagesse viendra dans ton coeur, Et la connaissance fera les délices de ton âme;
Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
La réflexion veillera sur toi, L'intelligence te gardera,
idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
Pour te délivrer de la voie du mal, De l'homme qui tient des discours pervers,
som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
De ceux qui abandonnent les sentiers de la droiture Afin de marcher dans des chemins ténébreux,
som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
Qui trouvent de la jouissance à faire le mal, Qui mettent leur plaisir dans la perversité,
de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
Qui suivent des sentiers détournés, Et qui prennent des routes tortueuses;
idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Pour te délivrer de la femme étrangère, De l'étrangère qui emploie des paroles doucereuses,
der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
Qui abandonne l'ami de sa jeunesse, Et qui oublie l'alliance de son Dieu;
thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Car sa maison penche vers la mort, Et sa route mène chez les morts:
tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
Aucun de ceux qui vont à elle ne revient, Et ne retrouve les sentiers de la vie.
at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Tu marcheras ainsi dans la voie des gens de bien, Tu garderas les sentiers des justes.
thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Car les hommes droits habiteront le pays, Les hommes intègres y resteront;
men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Mais les méchants seront retranchés du pays, Les infidèles en seront arrachés.