Psalms 55

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova.

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Užas me i trepet hvata, groza me obuze.

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

Zavapih: "O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora."

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Smrt neka ih zaskoči, živi nek' siđu u Podzemlje jer im je pakost u stanu i srcu.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik. [ (Psalms 55:24) A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam! ]