Psalms 147

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, pjevajte Bogu našem jer je sladak; svake hvale on je dostojan!
Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Jahve gradi Jeruzalem, sabire raspršene Izraelce.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
On liječi one koji su srca skršena i povija rane njihove.
han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
On određuje broj zvijezda, svaku njezinim imenom naziva.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Velik je naš Gospodin i svesilan, nema mjere mudrosti njegovoj.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Jahve pridiže ponizne, zlotvore do zemlje snizuje.
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Pjevajte Jahvi pjesmu zahvalnu, svirajte na citari Bogu našem!
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Oblacima on prekriva nebesa i zemlji kišu sprema; daje da po bregovima raste trava i bilje na službu čovjeku.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
On stoci hranu daje i mladim gavranima kada grakću.
hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Za konjsku snagu on ne mari nit' mu se mile bedra čovječja.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
Mili su Jahvi oni koji se njega boje, koji se uzdaju u dobrotu njegovu.
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Slavi Jahvu, Jeruzaleme, hvali Boga svoga, Sione!
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
On učvrsti zasune vrata tvojih, blagoslovi u tebi tvoje sinove.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
On dade mir granicama tvojim, pšenicom te hrani najboljom.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Besjedu svoju šalje na zemlju, brzo trči riječ njegova.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Kao vunu snijeg razbacuje, prosipa mraz poput pepela.
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
On sipa grÓad kao zalogaje, voda mrzne od njegove studeni.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
Riječ svoju pošalje i vode se tope; dunu vjetrom i vode otječu.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Riječ svoju on objavi Jakovu, odluke svoje i zakone Izraelu.
Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Ne učini tako nijednom narodu: nijednom naredbe svoje ne objavi! Aleluja!