Mark 5

Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

Stigoše na onu stranu mora, u kraj gerazenski.

Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.

Čim iziđe iz lađe, odmah mu iz grobnica pohiti u susret neki čovjek s nečistim duhom.

Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

Obitavalište je imao u grobnicama. I nitko ga više nije mogao svezati ni lancima

Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

jer je već često bio i okovima i lancima svezan, ali je raskinuo okove i iskidao lance i nitko ga nije mogao ukrotiti.

Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.

Po cijele bi noći i dane u grobnicama i po brdima vikao i bio se kamenjem.

Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

Kad izdaleka opazi Isusa, dotrči i pokloni mu se,

og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."

a onda u sav glas povika: "Što ti imaš sa mnom, Isuse, Sine Boga Svevišnjega? Zaklinjem te Bogom, ne muči me!"

Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"

Jer Isus mu bijaše rekao: "Iziđi, duše nečisti, iz ovoga čovjeka!"

Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."

Isus ga nato upita: "Kako ti je ime?" Kaže mu: "Legija mi je ime! Ima nas mnogo!"

Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

I uporno zaklinjaše Isusa da ih ne istjera iz onoga kraja.

Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

A ondje je pod brdom paslo veliko krdo svinja.

og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."

Zaklinjahu ga dakle: "Pošalji nas u ove svinje da u njih uđemo!"

Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen

I on im dopusti. Tada iziđoše nečisti duhovi i uđoše u svinje. I krdo od oko dvije tisuće jurnu niz obronak u more i podavi se u moru.

Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

Svinjari pobjegoše i razglasiše gradom i selima. A ljudi pođoše vidjeti što se dogodilo.

Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

Dođu Isusu. Ugledaju opsjednutoga: sjedio je obučen i zdrave pameti - on koji ih je imao legiju. I prestraše se.

Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

A očevici im razlagahu kako je to bilo s opsjednutim i ono o svinjama.

Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

Tada ga stanu moliti da ode iz njihova kraja.

Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

Kad je ulazio u lađu, onaj što bijaše opsjednut molio ga da bude uza nj.

Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."

No on mu ne dopusti, nego mu reče: "Pođi kući k svojima pa im javi što ti je učinio Gospodin, kako ti se smilovao."

Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

On ode i poče razglašavati po Dekapolu što mu učini Isus. I svi su se divili.

Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

Kad se Isus lađom ponovno prebacio prijeko, zgrnu se k njemu silan svijet.

Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

Stajao je uz more. I dođe, gle, jedan od nadstojnika sinagoge, imenom Jair. Ugledavši ga, padne mu pred noge

Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"

pa ga usrdno moljaše: "Kćerkica mi je na umoru! Dođi, stavi ruke na nju da ozdravi i ostane u životu!"

Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

I pođe s njima. A za njim je išao silan svijet i pritiskao ga.

Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

A neka je žena dvanaest godina bolovala od krvarenja,

og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

mnogo pretrpjela od pustih liječnika, razdala sve svoje i ništa nije koristilo; štoviše, bivalo joj je sve gore.

Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

Čuvši za Isusa, priđe mu među mnoštvom odostraga i dotaknu se njegove haljine.

Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."

Mislila je: "Dotaknem li se samo njegovih haljina, bit ću spašena."

Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

I odmah prestane njezino krvarenje te osjeti u tijelu da je ozdravila od zla.

Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"

Isus odmah u sebi osjeti da je iz njega izišla sila pa se okrenu usred mnoštva i reče: "Tko se to dotaknu mojih haljina?"

Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"

A učenici mu rekoše: "Ta vidiš kako te mnoštvo odasvud pritišće i još pitaš: 'Tko me se to dotaknu?'"

Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.

A on zaokruži pogledom da vidi onu koja to učini.

Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

Žena, sva u strahu i trepetu, svjesna onoga što joj se dogodilo, pristupi i baci se preda nj pa mu kaza sve po istini.

Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"

On joj reče: "Kćeri, vjera te tvoja spasila! Pođi u miru i budi zdrava od svojega zla!"

Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"

Dok je Isus još govorio, eto nadstojnikovih s porukom. "Kći ti je umrla. Čemu dalje mučiti učitelja?"

Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"

Isus je čuo taj razgovor, pa će nadstojniku: "Ne boj se! Samo vjeruj!"

Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

I ne dopusti da ga itko drugi prati osim Petra i Jakova i Ivana, brata Jakovljeva.

Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

I dođu u kuću nadstojnikovu. Ugleda buku i one koji plakahu i naricahu u sav glas.

Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."

Uđe i kaže im: "Što bučite i plačete? Dijete nije umrlo, nego spava."

Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.

A oni mu se podsmjehivahu. No on ih sve izbaci, uzme sa sobom djetetova oca i majku i svoje pratioce pa uđe onamo gdje bijaše dijete.

Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"

Primi dijete za ruku govoreći: "Talita, kum!" što znači: "Djevojko! Zapovijedam ti, ustani!"

Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede

I djevojka odmah usta i poče hodati. Bijaše joj dvanaest godina. I u tren ostadoše zapanjeni, u čudu veliku.

Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.

On im dobro poprijeti neka toga nitko ne dozna; i reče da djevojci dadnu jesti.