Mark 4

Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.

I poče opet poučavati uz more. I zgrnu se k njemu silan svijet te on uđe u lađu i sjede na moru, a sve ono mnoštvo bijaše uz more, na kopnu.

Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:

Poučavao ih je u prispodobama mnogočemu. Govorio im u pouci:

"Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.

"Poslušajte! Gle, iziđe sijač sijati.

Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.

I dok je sijao, poneko zrno pade uz put, dođoše ptice i pozobaše ga.

Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

Neko opet pade na kamenito tlo gdje nemaše dosta zemlje. Odmah izniknu jer nemaše duboke zemlje.

Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

Ali kad ogranu sunce, izgorje; i jer nemaše korijenja, osuši se.

Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

Neko opet pade u trnje i trnje uzraste i uguši ga te ploda ne donese.

Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

Neko napokon pade u dobru zemlju i dade plod, razraste se i razmnoži, te donese: jedno tridesetostruko, jedno šezdesetostruko, jedno stostruko."

Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"

I doda: "Tko ima uši da čuje, neka čuje!"

Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.

Kad bijaše nasamo, oni oko njega zajedno s dvanaestoricom pitahu ga o prispodobama.

Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,

I govoraše im: "Vama je dano otajstvo kraljevstva Božjega, a onima vani sve biva u prispodobama:

for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "

da gledaju, gledaju - i ne vide, slušaju, slušaju - i ne razumiju, da se ne obrate pa da im se otpusti."

Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?

I kaže im: "Zar ne znate tu prispodobu? Kako ćete onda razumjeti prispodobe uopće?

Sædemanden sår Ordet.

Sijač sije Riječ.

Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem.

Oni uz put, gdje je Riječ posijana, jesu oni kojima, netom čuju, odmah dolazi Sotona i odnosi Riječ u njih posijanu.

Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;

Zasijani na tlo kamenito jesu oni koji kad čuju Riječ, odmah je s radošću prime,

og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.

ali nemaju u sebi korijena, nego su nestalni: kad nastane nevolja ili progonstvo zbog Riječi, odmah se sablazne.

Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet

A drugi su oni u trnje zasijani. To su oni koji poslušaju Riječ,

og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt.

ali nadošle brige vremenite, zavodljivost bogatstva i ostale požude uguše Riječ te ona ostane bez ploda.

Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

A zasijani na dobru zemlju jesu oni koji čuju i prime Riječ te urode: tridesetostruko, šezdesetostruko, stostruko.

Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?

I govoraše im: "Unosi li se svjetiljka da se pod posudu stavi ili pod postelju? Zar ne da se stavi na svijećnjak?

Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.

Ta ništa nije zastrto, osim zato da se očituje; i ništa skriveno, osim zato da dođe na vidjelo!

Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

Ima li tko uši da čuje, neka čuje."

Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.

I govoraše im: "Pazite što slušate. Mjerom kojom mjerite mjerit će vam se. I nadodat će vam se.

Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."

Doista, onomu tko ima dat će se, a onomu tko nema oduzet će se i ono što ima."

Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden

I govoraše im: "Kraljevstvo je Božje kao kad čovjek baci sjeme u zemlju.

og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

Spavao on ili bdio, noću i danju sjeme klija i raste - sam ne zna kako;

Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;

zemlja sama od sebe donosi plod: najprije stabljiku, onda klas i napokon puno zrnja na klasu.

men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."

A čim plod dopusti, brže se on laća srpa jer eto žetve."

Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?

I govoraše: "Kako da prispodobimo kraljevstvo nebesko ili u kojoj da ga prispodobi iznesemo?

Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,

Kao kad se gorušičino zrno posije u zemlju. Manje od svega sjemenja na zemlji,

og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."

jednoć posijano, naraste i postane veće od svega povrća pa potjera velike grane te se pod sjenom njegovom gnijezde ptice nebeske."

Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

Mnogim takvim prispodobama navješćivaše im Riječ, kako već mogahu slušati.

Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.

Bez prispodobe im ne govoraše, a nasamo bi svojim učenicima sve razjašnjavao.

Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"

Uvečer istoga dana kaže im: "Prijeđimo prijeko!"

Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.

Oni otpuste mnoštvo i povezu Isusa kako već bijaše u lađi. A pratile su ga i druge lađe.

Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.

Najednom nasta žestoka oluja, na lađu navale valovi te su je već gotovo napunili.

Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"

A on na krmi spavaše na uzglavku. Probude ga i kažu mu: "Učitelju! Zar ne mariš što ginemo?"

Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.

On se probudi, zaprijeti vjetru i reče moru: "Utihni! Umukni!" I smiri se vjetar i nasta velika utiha.

Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"

Tada im reče: "Što ste bojažljivi? Kako nemate vjere?"

Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"

Oni se silno prestrašiše pa se zapitkivahu: "Tko li je ovaj da mu se i vjetar i more pokoravaju?"