Job 8

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Bildan iz Šuaha progovori tad i reče:

"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

"Dokad ćeš jošte govoriti tako, dokle će ti riječ kao vihor biti?

Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

TÓa zar može Bog pravo pogaziti, može li pravdu izvrnut' Svesilni?

Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

Ako mu djeca tvoja sagriješiše, preda ih zato bezakonju njinu.

så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

Al' ako Boga potražiš iskreno i od Svesilnog milost ti izmoliš;

Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

ako li budeš čist i neporočan, odsad će svagda on nad tobom bdjeti i obnovit će kuću pravedniku.

din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

Bit će malena tvoja sreća prošla prema budućoj što te očekuje.

Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

No pitaj samo prošle naraštaje, na mudrost pređa njihovih pripazi.

Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

Od jučer mi smo i ništa ne znamo, poput sjene su na zemlji nam dani.

Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

Oni će te poučit' i reći ti, iz srca će svog izvući besjede:

Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

'Izvan močvare zar će rogoz nići? Zar će bez vode trstika narasti?

Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

Zeleni se sva, al' i nekošena usahne prije svake druge trave.

Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

To je kob svakog tko Boga zaboravi; tako propada nada bezbožnika:

som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

Nit je tanana njegovo uzdanje, a ufanje mu kuća paukova.

han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.

Nasloni li se, ona mu se ljulja, prihvati li se, ona mu se ruši.

I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

Zeleni se i sav na suncu buja, vrt su mu cio mladice prerasle.

i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

Svojim korijenjem krš je isprepleo te život crpe iz živa kamena.

men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

A kad ga s mjesta njegova istrgnu, ono ga niječe: 'Nikada te ne vidjeh!'

Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

I evo gdje na putu sada trune dok drugo bilje već niče iz zemlje.

Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

Ne, Bog neće odbacit' neporočne, niti će rukom poduprijet' opake.

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

Smijeh će ti opet ispuniti usta, s usana će odjeknuti klicanje.

dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!

Dušmane će ti odjenut' sramota i šatora će nestat' zlikovačkog.'"