Luke 18

Pověděl jim také i podobenství, kterak by potřebí bylo vždycky se modliti a neoblevovati,

Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.

Řka: Byl jeden soudce v městě jednom, kterýž se Boha nebál a člověka nestyděl.

Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.

Byla pak vdova jedna v témž městě. I přišla k němu, řkuci: Pomsti mne nad protivníkem mým.

Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!

A on nechtěl za dlouhý čas. Ale potom řekl sám v sobě: Ač se Boha nebojím, a člověka nestydím,

Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,

Však že mi pokoje nedá tato vdova, pomstím jí, aby naposledy přijduci, neuhaněla mne.

vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.

I dí Pán: Slyšte, co praví soudce nepravý.

Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!

A což by pak Bůh nepomstil volených svých, volajících k němu dnem i nocí, ačkoli i prodlévá jim?

Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?

Pravímť vám, žeť jich brzo pomstí. Ale když přijde Syn člověka, zdaliž nalezne víru na zemi?

Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?

I řekl také k některým, kteříž v sebe doufali, že by spravedliví byli, jiných sobě za nic nevážíce, podobenství toto:

Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:

Dva muži vstupovali do chrámu, aby se modlili, jeden farizeus a druhý publikán.

To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.

Farizeus stoje soukromí, takto se modlil: Bože, děkuji tobě, že nejsem jako jiní lidé, dráči, nespravedliví, cizoložníci, aneb jako i tento publikán.

Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.

Postím se dvakrát do téhodne, desátky dávám ze všech věcí, kterýmiž vládnu.

Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.

Publikán pak zdaleka stoje, nechtěl ani očí k nebi pozdvihnouti, ale bil se v prsy své, řka: Bože, buď milostiv mně hříšnému.

Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!

Pravímť vám: Odšel tento, ospravedlněn jsa, do domu svého, a ne onen. Nebo každý, kdož se povyšuje, bude ponížen; a kdož se ponižuje, bude povýšen.

Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

Přinášeli také k němu i nemluvňátka, aby se jich dotýkal. To viděvše učedlníci, přimlouvali jim.

De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.

Ale Ježíš svolav je, řekl: Nechte dítek, ať jdou ke mně, a nebraňte jim, nebo takovýchť jest království Boží.

Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.

Amen pravím vám: Kdož by koli nepřijal království Božího jako dítě, nevejdeť do něho.

Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.

I otázalo se ho jedno kníže, řka: Mistře dobrý, co čině, život věčný obdržím?

Og en rådsherre spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?

I řekl jemu Ježíš: Co mne nazýváš dobrým? Žádný není dobrý, než sám toliko Bůh.

Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.

Však umíš přikázání: Nezcizoložíš, nezabiješ, nepokradeš, nepromluvíš křivého svědectví, cti otce svého i matku svou.

Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.

On pak řekl: Toho všeho ostříhal jsem od své mladosti.

Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.

Slyšav to Ježíš, řekl mu: Ještěť se jednoho nedostává. Všecko, což máš, prodej, a rozdej chudým, a budeš míti poklad v nebi, a pojď, následuj mne.

Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

On pak uslyšav to, zarmoutil se; byl zajisté bohatý velmi.

Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.

A viděv jej Ježíš zarmouceného, řekl: Aj, jak nesnadně ti, kdož statky mají, do království Božího vejdou!

Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!

Snáze jest zajisté velbloudu skrze jehelnou dírku projíti, nežli bohatému vjíti do království Božího.

For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

Tedy řekli ti, kteříž to slyšeli: I kdož může spasen býti?

Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?

A on dí jim: Což jest nemožného u lidí, možné jest u Boha.

Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.

I řekl Petr: Aj, my opustili jsme všecko, a šli jsme za tebou.

Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.

On pak řekl jim: Amen pravím vám, že není žádného, kterýž by opustil dům, neb rodiče, neb bratří, neb manželku, nebo dítky, pro království Boží,

Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld

Aby nevzal v tomto času mnohem více, v budoucím pak věku míti bude život věčný.

uten at han skal få mangefold igjen her i tiden, og i den kommende verden evig liv.

Tedy pojav Ježíš dvanácte, řekl jim: Aj, vstupujeme do Jeruzaléma, a naplníť se všecko to, což psáno jest skrze Proroky o Synu člověka.

Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.

Nebo vydán bude pohanům, a bude posmíván, a zlehčen i uplván.

For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,

A ubičujíce, zamordují jej, ale on třetího dne z mrtvých vstane.

og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.

Oni pak tomu nic nerozuměli, a bylo slovo to skryto před nimi, aniž věděli, co se pravilo.

Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.

I stalo se, když se přibližoval k Jericho, slepý jeden seděl podle cesty, žebře.

Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.

A slyšev zástup pomíjející, otázal se, co by to bylo?

Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.

I oznámili jemu, že Ježíš Nazaretský tudy jde.

De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.

I zvolal, řka: Ježíši, synu Davidův, smiluj se nade mnou!

Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!

A ti, kteříž napřed šli, přimlouvali mu, aby mlčal. Ale on mnohem více volal: Synu Davidův, smiluj se nade mnou!

Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!

Tedy zastaviv se Ježíš, rozkázal ho k sobě přivésti. A když se přibližoval, otázal se ho,

Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:

Řka: Co chceš, ať tobě učiním? On pak dí: Pane, ať vidím.

Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!

A Ježíš řekl jemu: Prohlédni. Víra tvá tě uzdravila.

Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.

A ihned prohlédl, a šel za ním, velebě Boha. A všecken lid viděv to, vzdal chválu Bohu.

Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.