Psalms 55

Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova.

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Užas me i trepet hvata, groza me obuze.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Zavapih: "O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora."

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

Smrt neka ih zaskoči, živi nek' siđu u Podzemlje jer im je pakost u stanu i srcu.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik. [ (Psalms 55:24) A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam! ]

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!