Matthew 25

tunc simile erit regnum caelorum decem virginibus quae accipientes lampadas suas exierunt obviam sponso et sponsae

Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.

quinque autem ex eis erant fatuae et quinque prudentes

Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.

sed quinque fatuae acceptis lampadibus non sumpserunt oleum secum

Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

prudentes vero acceperunt oleum in vasis suis cum lampadibus

Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

moram autem faciente sponso dormitaverunt omnes et dormierunt

Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

media autem nocte clamor factus est ecce sponsus venit exite obviam ei

Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!

tunc surrexerunt omnes virgines illae et ornaverunt lampades suas

Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.

fatuae autem sapientibus dixerunt date nobis de oleo vestro quia lampades nostrae extinguntur

Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

responderunt prudentes dicentes ne forte non sufficiat nobis et vobis ite potius ad vendentes et emite vobis

Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

dum autem irent emere venit sponsus et quae paratae erant intraverunt cum eo ad nuptias et clausa est ianua

Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

novissime veniunt et reliquae virgines dicentes domine domine aperi nobis

Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

at ille respondens ait amen dico vobis nescio vos

Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.

vigilate itaque quia nescitis diem neque horam

Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

sicut enim homo proficiscens vocavit servos suos et tradidit illis bona sua

Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

et uni dedit quinque talenta alii autem duo alii vero unum unicuique secundum propriam virtutem et profectus est statim

og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

abiit autem qui quinque talenta acceperat et operatus est in eis et lucratus est alia quinque

Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter

similiter qui duo acceperat lucratus est alia duo

Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.

qui autem unum acceperat abiens fodit in terra et abscondit pecuniam domini sui

Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

post multum vero temporis venit dominus servorum illorum et posuit rationem cum eis

Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

et accedens qui quinque talenta acceperat obtulit alia quinque talenta dicens domine quinque talenta mihi tradidisti ecce alia quinque superlucratus sum

Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

ait illi dominus eius euge bone serve et fidelis quia super pauca fuisti fidelis super multa te constituam intra in gaudium domini tui

Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!

accessit autem et qui duo talenta acceperat et ait domine duo talenta tradidisti mihi ecce alia duo lucratus sum

Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

ait illi dominus eius euge serve bone et fidelis quia super pauca fuisti fidelis supra multa te constituam intra in gaudium domini tui

Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!

accedens autem et qui unum talentum acceperat ait domine scio quia homo durus es metis ubi non seminasti et congregas ubi non sparsisti

Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;

et timens abii et abscondi talentum tuum in terra ecce habes quod tuum est

og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.

respondens autem dominus eius dixit ei serve male et piger sciebas quia meto ubi non semino et congrego ubi non sparsi

Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

oportuit ergo te mittere pecuniam meam nummulariis et veniens ego recepissem utique quod meum est cum usura

derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.

tollite itaque ab eo talentum et date ei qui habet decem talenta

Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

omni enim habenti dabitur et abundabit ei autem qui non habet et quod videtur habere auferetur ab eo

Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

et inutilem servum eicite in tenebras exteriores illic erit fletus et stridor dentium

Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

cum autem venerit Filius hominis in maiestate sua et omnes angeli cum eo tunc sedebit super sedem maiestatis suae

Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.

et congregabuntur ante eum omnes gentes et separabit eos ab invicem sicut pastor segregat oves ab hedis

Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.

et statuet oves quidem a dextris suis hedos autem a sinistris

Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.

tunc dicet rex his qui a dextris eius erunt venite benedicti Patris mei possidete paratum vobis regnum a constitutione mundi

Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.

esurivi enim et dedistis mihi manducare sitivi et dedistis mihi bibere hospes eram et collexistis me

Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;

nudus et operuistis me infirmus et visitastis me in carcere eram et venistis ad me

jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

tunc respondebunt ei iusti dicentes Domine quando te vidimus esurientem et pavimus sitientem et dedimus tibi potum

Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

quando autem te vidimus hospitem et colleximus te aut nudum et cooperuimus

Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

aut quando te vidimus infirmum aut in carcere et venimus ad te

Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

et respondens rex dicet illis amen dico vobis quamdiu fecistis uni de his fratribus meis minimis mihi fecistis

Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

tunc dicet et his qui a sinistris erunt discedite a me maledicti in ignem aeternum qui paratus est diabolo et angelis eius

Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

esurivi enim et non dedistis mihi manducare sitivi et non dedistis mihi potum

Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

hospes eram et non collexistis me nudus et non operuistis me infirmus et in carcere et non visitastis me

jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

tunc respondebunt et ipsi dicentes Domine quando te vidimus esurientem aut sitientem aut hospitem aut nudum aut infirmum vel in carcere et non ministravimus tibi

Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

tunc respondebit illis dicens amen dico vobis quamdiu non fecistis uni de minoribus his nec mihi fecistis

Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.

et ibunt hii in supplicium aeternum iusti autem in vitam aeternam

Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."