Luke 10

Після того призначив Господь і інших Сімдесят, і послав їх по двох перед Себе до кожного міста та місця, куди Сам мав іти.
Siden utvalgte Herren også sytti andre og sendte dem ut, to og to, i forveien for sig til hver by og hvert sted hvor han selv skulde komme.
І промовив до них: Хоч жниво велике, та робітників мало; тож благайте Господаря жнива, щоб робітників вислав на жниво Своє.
Og han sa til dem: Høsten er stor, men arbeiderne få; bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!
Ідіть! Оце посилаю Я вас, як ягнят між вовки.
Gå avsted! Se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulver.
Не носіть ні калитки, ні торби, ні сандаль, і не вітайте в дорозі нікого.
Bær ikke pung, ikke skreppe, ikke sko; gi eder ikke i tale med nogen på veien!
Як до дому ж якого ви ввійдете, то найперше кажіть: Мир дому цьому!
Men hvor I kommer inn i et hus, der skal I først si: Fred være med dette hus!
І коли син миру там буде, то спочине на ньому ваш мир, коли ж ні до вас вернеться.
Og er det et fredens barn der, da skal eders fred hvile over ham, men hvis ikke, da skal den vende tilbake over eder.
Зоставайтеся ж у домі тім самім, споживайте та пийте, що є в них, бо вартий робітник своєї заплати. Не ходіть з дому в дім.
Men bli der i huset, og et og drikk hvad de byr eder! for arbeideren er sin lønn verd. I skal ikke flytte fra hus til hus.
А як прийдете в місто яке, і вас приймуть, споживайте, що вам подадуть.
Og hvor I kommer inn i en by og de tar imot eder, der skal I ete hvad de setter frem for eder,
Уздоровлюйте хворих, що в нім, промовляйте до них: Наблизилося Царство Боже до вас!
og helbred de syke som er der, og si til dem: Guds rike er kommet nær til eder!
А як прийдете в місто яке, і вас не приймуть, то вийдіть на вулиці його та й кажіть:
Men hvor I kommer inn i en by og de ikke tar imot eder, der skal I gå ut på dens gater og si:
Ми обтрушуємо вам навіть порох, що прилип до нас із вашого міста. Та знайте оце, що наблизилося Царство Боже!
Endog støvet som er blitt hengende ved våre føtter av eders by, stryker vi av til eder; men dette skal I vite at Guds rike er kommet nær!
Кажу вам: того дня легше буде содомлянам, аніж місту тому!
Jeg sier eder at det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag enn den by.
Горе тобі, Хоразіне, горе тобі, Віфсаїдо! Бо коли б то у Тирі й Сидоні були відбулися ті чуда, що сталися в вас, то давно б вони покаялися в волосяниці та в попелі!
Ve dig, Korasin! ve dig, Betsaida! for dersom de kraftige gjerninger som er gjort i eder, var gjort i Tyrus og Sidon, da hadde de for lenge siden omvendt sig og sittet i sekk og aske.
Але на суді відрадніш буде Тиру й Сидону, як вам...
Dog, det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere i dommen enn eder.
А ти, Капернауме, що до неба піднісся, аж до аду ти зійдеш!
Og du, Kapernaum, som er blitt ophøiet like til himmelen! like til dødsriket skal du bli nedstøtt.
Хто слухає вас Мене слухає, хто ж погорджує вами погорджує Мною, хто ж погорджує Мною погорджує Тим, Хто послав Мене.
Den som hører eder, hører mig, og den som forkaster eder, forkaster mig, og den som forkaster mig, forkaster ham som sendte mig.
А ті Сімдесят повернулися з радістю, кажучи: Господи, навіть демони коряться нам у Ім'я Твоє!
Og de sytti kom glade tilbake og sa: Herre! endog de onde ånder er oss lydige i ditt navn!
Він же промовив до них: Я бачив того сатану, що з неба спадав, немов блискавка.
Da sa han til dem: Jeg så Satan falle ned fra himmelen som et lyn.
Ось Я владу вам дав наступати на змій та скорпіонів, і на всю силу ворожу, і ніщо вам не зашкодить.
Se, jeg har gitt eder makt til å trede på slanger og skorpioner og over alt fiendens velde, og ingen ting skal skade eder;
Та не тіштеся тим, що вам коряться духи, але тіштесь, що ваші ймення записані в небі!
dog, gled eder ikke over dette at åndene er eder lydige, men gled eder over at eders navn er opskrevet i himmelen!
Того часу Ісус звеселився був Духом Святим і промовив: Прославляю Тебе, Отче, Господи неба й землі, що втаїв Ти оце від премудрих і розумних, та його немовлятам відкрив. Так, Отче, бо Тобі так було до вподоби!
I den samme stund frydet han sig i den Hellige Ånd og sa: Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de vise og forstandige og åpenbaret det for de umyndige; ja, Fader, fordi således skjedde det som var velbehagelig for dig.
Передав Мені все Мій Отець. І не знає ніхто, хто є Син, тільки Отець, і хто Отець тільки Син, та кому Син захоче відкрити.
Alle ting er mig overgitt av min Fader, og ingen kjenner til hvem Sønnen er, uten Faderen, og hvem Faderen er, uten Sønnen og den som Sønnen vil åpenbare det for.
І, звернувшись до учнів, наодинці їм сказав: Блаженні ті очі, що бачать, що бачите ви!
Og han vendte sig særlig til sine disipler og sa: Salige er de øine som ser det I ser;
Кажу ж вам, що багато пророків і царів бажали побачити, що бачите ви та й не бачили, і почути, що чуєте ви і не чули!
for jeg sier eder: Mange profeter og konger har villet se det I ser, og har ikke fått se det, og høre det I hører, og har ikke fått høre det.
І підвівсь ось законник один, і сказав, Його випробовуючи: Учителю, що робити мені, щоб вічне життя осягнути?
Og se, en lovkyndig stod op og fristet ham og sa: Mester! hvad skal jeg gjøre forat jeg kan arve evig liv?
Він же йому відказав: Що в Законі написано, як ти читаєш?
Han sa til ham: Hvad er skrevet i loven? hvorledes leser du?
А той відповів і сказав: Люби Господа Бога свого всім серцем своїм, і всією душею своєю, і всією силою своєю, і всім своїм розумом, і свого ближнього, як самого себе.
Han svarte og sa: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din makt og av all din hu, og din næste som dig selv.
Він же йому відказав: Правильно ти відповів. Роби це, і будеш жити.
Da sa han til ham: Du svarte rett; gjør dette, så skal du leve!
А той бажав сам себе виправдати, та й сказав до Ісуса: А хто то мій ближній?
Men da han vilde gjøre sig selv rettferdig, sa han til Jesus: Hvem er da min næste?
А Ісус відповів і промовив: Один чоловік ішов з Єрусалиму до Єрихону, і попався розбійникам, що обдерли його, і завдали йому рани, та й утекли, покинувши ледве живого його.
Jesus svarte og sa: En mann gikk ned fra Jerusalem til Jeriko, og han falt iblandt røvere, som både klædde ham av og slo ham og gikk bort og lot ham ligge halvdød.
Проходив випадком тією дорогою священик один, побачив його, і проминув.
Men det traff sig så at en prest drog samme vei ned, og han så ham, og gikk like forbi.
Так само й Левит надійшов на те місце, поглянув, і теж проминув.
Likeså en levitt; han kom til stedet, gikk frem og så ham, og gikk like forbi.
Проходив же там якийсь самарянин, та й натрапив на нього, і, побачивши, змилосердився.
Men en samaritan som var på reise, kom dit hvor han var, og da han så ham, ynkedes han inderlig,
І він підійшов, і обв'язав йому рани, наливши оливи й вина. Потому його посадив на худобину власну, і приставив його до гостиниці, та й клопотався про нього.
og han gikk bort til ham og forbandt hans sår og helte olje og vin i dem, og han løftet ham op på sitt eget dyr og førte ham til et herberge og pleide ham.
А другого дня, від'їжджавши, вийняв він два динарії, та й дав їх господареві й проказав: Заопікуйся ним, а як більше що витратиш, заплачу тобі, як вернуся.
Og da det led mot næste dag, tok han to penninger frem og gav verten og sa til ham: Plei ham! og hvad mere du måtte koste på ham, det skal jeg betale dig igjen når jeg kommer tilbake.
Котрий же з цих трьох на думку твою був ближній тому, хто попався розбійникам?
Hvem av disse tre synes du nu viste sig som den manns næste som var falt iblandt røverne?
А він відказав: Той, хто вчинив йому милість. Ісус же сказав йому: Іди, і роби так і ти!
Han sa: Den som gjorde barmhjertighet imot ham. Da sa Jesus til ham: Gå du bort og gjør likeså!
І сталось, коли вони йшли, Він прийшов до одного села. Одна ж жінка, Марта їй на ім'я, прийняла Його в дім свій.
Og det skjedde mens de var på vandring, at han kom til en by, og en kvinne ved navn Marta tok imot ham i sitt hus.
Була ж в неї сестра, що звалась Марія; вона сіла в ногах у Ісуса, та й слухала слова Його.
Og hun hadde en søster som hette Maria; hun satte sig ved Jesu føtter og hørte på hans ord.
А Марта великою послугою клопоталась, а спинившись, сказала: Господи, чи байдуже Тобі, що на мене саму полишила служити сестра моя? Скажи ж їй, щоб мені помогла.
Men Marta hadde det meget travelt med å tjene ham; hun gikk da frem og sa: Herre! bryr du dig ikke om at min søster har latt mig bli alene om å tjene dig? Si da til henne at hun skal hjelpe mig!
Господь же промовив у відповідь їй: Марто, Марто, турбуєшся й журишся ти про багато чого,
Men Jesus svarte og sa til henne: Marta! Marta! du gjør dig strev og uro med mange ting;
а потрібне одне. Марія ж обрала найкращу частку, яка не відбереться від неї...
men ett er nødvendig. Maria har valgt den gode del, som ikke skal tas fra henne.