Luke 18

Y PROPÚSOLES también una parábola sobre que es necesario orar siempre, y no desmayar,
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Diciendo: Había un juez en una ciudad, el cual ni temía á Dios, ni respetaba á hombre.
og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
Había también en aquella ciudad una viuda, la cual venía á él diciendo: Hazme justicia de mi adversario.
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Pero él no quiso por algún tiempo; mas después de esto dijo dentro de sí: Aunque ni temo á Dios, ni tengo respeto á hombre,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Todavía, porque esta viuda me es molesta, le haré justicia, porque al fin no venga y me muela.
så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
Y dijo el Señor: Oíd lo que dice el juez injusto.
Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
¿Y Dios no hará justicia á sus escogidos, que claman á él día y noche, aunque sea longánime acerca de ellos?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
Os digo que los defenderá presto. Empero cuando el Hijo del hombre viniere, ¿hallará fe en la tierra?
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
Y dijo también á unos que confiaban de sí como justos, y menospreciaban á los otros, esta parábola:
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Dos hombres subieron al templo á orar: el uno Fariseo, el otro publicano.
"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
El Fariseo, en pie, oraba consigo de esta manera: Dios, te doy gracias, que no soy como los otros hombres, ladrones, injustos, adúlteros, ni aun como este publicano;
Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
Ayuno dos veces á la semana, doy diezmos de todo lo que poseo.
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
Mas el publicano estando lejos no quería ni aun alzar los ojos al cielo, sino que hería su pecho, diciendo: Dios, sé propició á mí pecador.
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
Os digo que éste descendió á su casa justificado antes que el otro; porque cualquiera que se ensalza, será humillado; y el que se humilla, será ensalzado.
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
Y traían á él los niños para que los tocase; lo cual viendo los discípulos les reñían.
Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
Mas Jesús llamándolos, dijo: Dejad los niños venir á mí, y no los impidáis; porque de tales es el reino de Dios.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
De cierto os digo, que cualquiera que no recibiere el reino de Dios como un niño, no entrará en él.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Y preguntóle un príncipe, diciendo: Maestro bueno, ¿qué haré para poseer la vida eterna?
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
Y Jesús le dijo: ¿Por qué me llamas bueno? ninguno hay bueno sino sólo Dios.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Los mandamientos sabes: No matarás: No adulterarás: No hurtarás: No dirás falso testimonio: Honra á tu padre y á tu madre.
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Y él dijo: Todas estas cosas he guardado desde mi juventud.
Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Y Jesús, oído esto, le dijo: Aun te falta una cosa: vende todo lo que tienes, y da á los pobres, y tendrás tesoro en el cielo; y ven, sígueme.
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Entonces él, oídas estas cosas, se puso muy triste, porque era muy rico.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
Y viendo Jesús que se había entristecido mucho, dijo: ¡Cuán dificultosamente entrarán en el reino de Dios los que tienen riquezas!
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Porque más fácil cosa es entrar un camello por el ojo de una aguja, que un rico entrar en el reino de Dios.
thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Y los que lo oían, dijeron: ¿Y quién podrá ser salvo?
Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
Y él les dijo: Lo que es imposible para con los hombres, posible es para Dios.
Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
Entonces Pedro dijo: He aquí, nosotros hemos dejado las posesiones nuestras, y te hemos seguido.
Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Y él les dijo: De cierto os digo, que nadie hay que haya dejado casa, padres, ó hermanos, ó mujer, ó hijos, por el reino de Dios,
Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Que no haya de recibir mucho más en este tiempo, y en el siglo venidero la vida eterna.
uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."
Y Jesús, tomando á los doce, les dijo: He aquí subimos á Jerusalem, y serán cumplidas todas las cosas que fueron escritas por los profetas, del Hijo del hombre.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
Porque será entregado á las gentes, y será escarnecido, é injuriado, y escupido.
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
Y después que le hubieren azotado, le matarán: mas al tercer día resucitará.
og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
Pero ellos nada de estas cosas entendían, y esta palabra les era encubierta, y no entendían lo que se decía.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Y aconteció que acercándose él á Jericó, un ciego estaba sentado junto al camino mendigando;
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
El cual como oyó la gente que pasaba, preguntó qué era aquello.
Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
Y dijéronle que pasaba Jesús Nazareno.
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Entonces dió voces, diciendo: Jesús, Hijo de David, ten misericordia de mí.
Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"
Y los que iban delante, le reñían que callase; mas él clamaba mucho más: Hijo de David, ten misericordia de mí.
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Jesús entonces parándose, mandó traerle á sí: y como él llegó, le preguntó,
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Diciendo: ¿Qué quieres que te haga? Y él dijo: Señor, que vea.
"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
Y Jesús le dijo: Ve, tu fe te ha hecho salvo.
Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
Y luego vió, y le seguía, glorificando á Dios: y todo el pueblo como lo vió, dió á Dios alabanza.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.