Psalms 88

En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot; en læresalme av Heman, esrahitten.

Chante sa a se yon sòm pitit Kore yo. Pou chèf sanba yo. Fè yo chante ansanm tankou timoun lekòl. Se chante Eman, moun lavil Ezra.

Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.

Seyè, Bondye, se ou menm ki delivrans mwen! Lajounen kou lannwit m'ap rele nan pye ou!

La min bønn komme for ditt åsyn, bøi ditt øre til mitt klagerop!

Se pou lapriyè m' rive nan zòrèy ou. Koute byen sa m'ap mande ou.

For min sjel er mett av ulykker, og mitt liv er kommet nær til dødsriket.

Anpil malè tonbe sou mwen, mwen pa kapab ankò. Mwen prèt pou mouri.

Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,

Mwen tankou moun ki sou dènye souf li, tankou moun ki pa gen fòs ankò.

frigitt som en av de døde, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din hånd.

Mwen tonbe atè tankou yon moun mouri, tankou yon moun yo touye ki kouche nan simityè. Wi, tankou yon moun ou bliye nèt, tankou yon moun ou pa ka fè anyen ankò pou li.

Du har lagt mig i dypenes hule, på mørke steder, i avgrunner.

Ou voye m' jete nan yon gwo twou byen fon, kote ki fè nwa anpil, nan yon twou san fon.

Din vrede tynger på mig, og med alle dine bølger trenger du mig. Sela.

Mwen santi ou ankòlè anpil sou mwen. Se kraze w'ap kraze m' anba men ou.

Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.

Ou fè tout zanmi m' yo lage m'. Yo yonn pa ka santi m' bò kote yo! Mwen fèmen yon kote mwen pa ka soti.

Mitt øie er vansmektet av elendighet; jeg har påkalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.

Je m' ap boule m' tèlman m'ap soufri. Seyè, se chak jou m'ap rele ou, m'ap louvri de bra m' ba ou!

Mon du gjør undergjerninger for de døde, eller mon dødninger står op og priser dig? Sela.

Eske se pou moun mouri ou fè mirak? Eske mò ka leve pou fè lwanj ou?

Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?

Eske moun ki anba tè ka fè konnen jan ou renmen nou? Eske moun ki nan twou san fon an ka fè konnen jan ou toujou kenbe pawòl ou?

Mon din undergjerning blir kjent i mørket, og din rettferdighet i glemselens land?

Eske moun ki nan fènwa a ka wè mèvèy ou yo? Eske moun ki nan peyi kote yo bliye tout bagay la ka wè jan ou bon!

Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min bønn dig i møte.

Seyè, m'ap rele ou vin ede mwen. Se chak maten m'ap lapriyè nan pye ou.

Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt åsyn for mig?

Seyè, poukisa ou voye m' jete lwen ou konsa? Poukisa ou kache figi ou pou mwen?

Elendig er jeg og døende fra ungdommen av; jeg bærer dine redsler, jeg må fortvile.

Depi mwen jenn gason se soufri m'ap soufri, m'ap pase ra lanmò. Ou sitèlman pini mwen, mwen pa konn sa pou m' fè ankò.

Din vredes luer har gått over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.

Nan kòlè ou, ou fè m' pase kont tray mwen. Se fini ou fini avè m' tèlman ou pini m'.

De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen. Du har drevet venn og næste langt bort fra mig; mine kjenninger er det mørke sted.

Tout lajounen ou sènen m' tankou dlo inondasyon, ou fèmen m' toupatou. Ou te fè tout kanmarad mwen yo ak zanmi m' yo vire do ban mwen. Moun mwen te konn rakonte ti koze m' yo disparèt.