Isaiah 3

For se, Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, tar bort fra Jerusalem og Juda støtte og stav, hver støtte av brød og hver støtte av vann,
Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:
helt og krigsmann, dommer og profet, spåmann og eldste,
Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,
høvedsmann over femti og hver høit aktet mann, rådsherre og håndverksmester og kyndig åndemaner.
Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.
Og jeg vil sette barn til styrere over dem, og guttekåthet skal herske over dem.
Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.
Blandt folket skal den ene undertrykke den andre, hver mann sin næste; den unge skal sette sig op mot den gamle, den ringeaktede mot den høit ærede.
I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.
Når en da tar fatt på en annen i hans fars hus og sier: Du har en kappe, du skal være vår fyrste, og denne ruin skal være under din hånd,
Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"
så skal han samme dag svare og si: Jeg vil ikke være læge, og i mitt hus er det intet brød og ingen klær; I skal ikke sette mig til folkets fyrste.
så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"
For Jerusalem snubler, og Juda faller, fordi deres tunge og deres gjerninger er mot Herren, de trosser hans herlighets øine.
Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.
Uttrykket i deres ansikter vidner mot dem, og om sin synd taler de åpent som folket i Sodoma, de dølger den ikke; ve deres sjeler, for de volder sig selv ulykke!
Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.
Si om den rettferdige at det går ham godt! For han skal ete frukten av sine gjerninger.
Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;
Ve den ugudelige! Ham går det ille; for det hans hender har gjort, skal gjøres mot ham selv.
ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.
Mitt folks herskere er barn, og kvinner råder over det. Mitt folk! Dine førere er forførere, og den vei du skal gå, har de ødelagt.
Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.
Herren treder frem for å føre sak, og han står der for å dømme folkene.
Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.
Herren møter i retten sitt folks eldste og dets høvdinger: I har avgnaget vingården! I har rov fra de fattige i husene hos eder!
HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.
Hvorledes kan I tråkke mitt folk ned og knuse de fattige? sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.
Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
Og Herren sa: Fordi Sions døtre er overmodige og går med kneisende nakke og lar øinene løpe om, går og tripper og klirrer med sine fotringer,
HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -
skal Herren gjøre Sions døtres isse skurvet, og Herren skal avdekke deres blusel.
gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
På den dag skal Herren ta bort de prektige fotringer og soler og halvmåner,
På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,
øredobbene og kjedene og slørene,
Perler, Armbånd, Flor,
hodeprydelsene og fotkjedene og beltene og lukteflaskene og tryllesmykkene,
Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,
signetringene og neseringene,
Fingerringe,Næseringe,
høitidsklærne og kåpene og de store tørklær og pungene,
Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
speilene og de fine linneter og huene og florslørene.
Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.
Og det skal skje: I stedet for balsam skal det være stank, og for belte rep, og for kunstig krusede krøller skallet hode, og for vid kappe trang sekk, brennemerke for skjønnhet.
For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
Dine menn skal falle for sverdet, og dine helter i krigen.
Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
Og hennes porter klager og sørger, og utplyndret sitter hun på jorden.
Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.