Luke 9

Then he called his twelve disciples together, and gave them power and authority over all devils, and to cure diseases.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
And he said unto them, Take nothing for your journey, neither staves, nor scrip, neither bread, neither money; neither have two coats apiece.
Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
And whatsoever house ye enter into, there abide, and thence depart.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
And whosoever will not receive you, when ye go out of that city, shake off the very dust from your feet for a testimony against them.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
And they departed, and went through the towns, preaching the gospel, and healing every where.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Now Herod the tetrarch heard of all that was done by him: and he was perplexed, because that it was said of some, that John was risen from the dead;
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
And of some, that Elias had appeared; and of others, that one of the old prophets was risen again.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
And Herod said, John have I beheaded: but who is this, of whom I hear such things? And he desired to see him.
Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
And the apostles, when they were returned, told him all that they had done. And he took them, and went aside privately into a desert place belonging to the city called Bethsaida.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
And the people, when they knew it, followed him: and he received them, and spake unto them of the kingdom of God, and healed them that had need of healing.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
And when the day began to wear away, then came the twelve, and said unto him, Send the multitude away, that they may go into the towns and country round about, and lodge, and get victuals: for we are here in a desert place.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
But he said unto them, Give ye them to eat. And they said, We have no more but five loaves and two fishes; except we should go and buy meat for all this people.
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
For they were about five thousand men. And he said to his disciples, Make them sit down by fifties in a company.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
And they did so, and made them all sit down.
Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
Then he took the five loaves and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed them, and brake, and gave to the disciples to set before the multitude.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
And they did eat, and were all filled: and there was taken up of fragments that remained to them twelve baskets.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
And it came to pass, as he was alone praying, his disciples were with him: and he asked them, saying, Whom say the people that I am?
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
They answering said, John the Baptist; but some say, Elias; and others say, that one of the old prophets is risen again.
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
He said unto them, But whom say ye that I am? Peter answering said, The Christ of God.
Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
And he straitly charged them, and commanded them to tell no man that thing;
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected of the elders and chief priests and scribes, and be slain, and be raised the third day.
idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
And he said to them all, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me.
Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
For whosoever will save his life shall lose it: but whosoever will lose his life for my sake, the same shall save it.
thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
For what is a man advantaged, if he gain the whole world, and lose himself, or be cast away?
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
For whosoever shall be ashamed of me and of my words, of him shall the Son of man be ashamed, when he shall come in his own glory, and in his Father's, and of the holy angels.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
But I tell you of a truth, there be some standing here, which shall not taste of death, till they see the kingdom of God.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
And it came to pass about an eight days after these sayings, he took Peter and John and James, and went up into a mountain to pray.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
And as he prayed, the fashion of his countenance was altered, and his raiment was white and glistering.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
And, behold, there talked with him two men, which were Moses and Elias:
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Who appeared in glory, and spake of his decease which he should accomplish at Jerusalem.
som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
But Peter and they that were with him were heavy with sleep: and when they were awake, they saw his glory, and the two men that stood with him.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
And it came to pass, as they departed from him, Peter said unto Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias: not knowing what he said.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
While he thus spake, there came a cloud, and overshadowed them: and they feared as they entered into the cloud.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
And there came a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
And when the voice was past, Jesus was found alone. And they kept it close, and told no man in those days any of those things which they had seen.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
And it came to pass, that on the next day, when they were come down from the hill, much people met him.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
And, behold, a man of the company cried out, saying, Master, I beseech thee, look upon my son: for he is mine only child.
Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
And, lo, a spirit taketh him, and he suddenly crieth out; and it teareth him that he foameth again, and bruising him hardly departeth from him.
Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
And I besought thy disciples to cast him out; and they could not.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
And Jesus answering said, O faithless and perverse generation, how long shall I be with you, and suffer you? Bring thy son hither.
Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
And as he was yet a coming, the devil threw him down, and tare him. And Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the child, and delivered him again to his father.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
And they were all amazed at the mighty power of God. But while they wondered every one at all things which Jesus did, he said unto his disciples,
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Let these sayings sink down into your ears: for the Son of man shall be delivered into the hands of men.
"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
But they understood not this saying, and it was hid from them, that they perceived it not: and they feared to ask him of that saying.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Then there arose a reasoning among them, which of them should be greatest.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
And Jesus, perceiving the thought of their heart, took a child, and set him by him,
Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
And said unto them, Whosoever shall receive this child in my name receiveth me: and whosoever shall receive me receiveth him that sent me: for he that is least among you all, the same shall be great.
Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
And John answered and said, Master, we saw one casting out devils in thy name; and we forbad him, because he followeth not with us.
Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
And Jesus said unto him, Forbid him not: for he that is not against us is for us.
Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
And it came to pass, when the time was come that he should be received up, he stedfastly set his face to go to Jerusalem,
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
And sent messengers before his face: and they went, and entered into a village of the Samaritans, to make ready for him.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
And they did not receive him, because his face was as though he would go to Jerusalem.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
And when his disciples James and John saw this, they said, Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven, and consume them, even as Elias did?
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
But he turned, and rebuked them, and said, Ye know not what manner of spirit ye are of.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
For the Son of man is not come to destroy men's lives, but to save them. And they went to another village.
Og de gik til en anden Landsby.
And it came to pass, that, as they went in the way, a certain man said unto him, Lord, I will follow thee whithersoever thou goest.
Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
And Jesus said unto him, Foxes have holes, and birds of the air have nests; but the Son of man hath not where to lay his head.
Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
And he said unto another, Follow me. But he said, Lord, suffer me first to go and bury my father.
Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
Jesus said unto him, Let the dead bury their dead: but go thou and preach the kingdom of God.
Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
And another also said, Lord, I will follow thee; but let me first go bid them farewell, which are at home at my house.
Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
And Jesus said unto him, No man, having put his hand to the plough, and looking back, is fit for the kingdom of God.
Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."