Hebrews 7

For this Melchisedec, king of Salem, priest of the most high God, who met Abraham returning from the slaughter of the kings, and blessed him;
Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,
To whom also Abraham gave a tenth part of all; first being by interpretation King of righteousness, and after that also King of Salem, which is, King of peace;
hvem også Abraham gav Tiende af alt, og som, når hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst også Salems Konge, det er: Freds Konge,
Without father, without mother, without descent, having neither beginning of days, nor end of life; but made like unto the Son of God; abideth a priest continually.
uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, - han forbliver Præst for bestandig.
Now consider how great this man was, unto whom even the patriarch Abraham gave the tenth of the spoils.
Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.
And verily they that are of the sons of Levi, who receive the office of the priesthood, have a commandment to take tithes of the people according to the law, that is, of their brethren, though they come out of the loins of Abraham:
Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, få Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgåede af Abrahams Lænd;
But he whose descent is not counted from them received tithes of Abraham, and blessed him that had the promises.
men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.
And without all contradiction the less is blessed of the better.
Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.
And here men that die receive tithes; but there he receiveth them, of whom it is witnessed that he liveth.
Og her er det dødelige Mennesker, som tager Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.
And as I may so say, Levi also, who receiveth tithes, payed tithes in Abraham.
Ja, så at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;
For he was yet in the loins of his father, when Melchisedec met him.
thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.
If therefore perfection were by the Levitical priesthood, (for under it the people received the law,) what further need was there that another priest should rise after the order of Melchisedec, and not be called after the order of Aaron?
Hvis der altså var Fuldkommelse at få ved det levitiske Præstedømme (thi på Grundlag af dette har jo Folket fået Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstå efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?
For the priesthood being changed, there is made of necessity a change also of the law.
Når nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed også en Omskiftelse af Loven.
For he of whom these things are spoken pertaineth to another tribe, of which no man gave attendance at the altar.
Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare på Alteret.
For it is evident that our Lord sprang out of Juda; of which tribe Moses spake nothing concerning priesthood.
thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.
And it is yet far more evident: for that after the similitude of Melchisedec there ariseth another priest,
Og det bliver end ydermere klart, når der i Lighed med Melkisedek opstår en anden Slags Præst,
Who is made, not after the law of a carnal commandment, but after the power of an endless life.
som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.
For he testifieth, Thou art a priest for ever after the order of Melchisedec.
Thi han får det Vidnesbyrd: "Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis."
For there is verily a disannulling of the commandment going before for the weakness and unprofitableness thereof.
Thi vel sker der Ophævelse af et forudgående Bud, fordi det var svagt og unyttigt
For the law made nothing perfect, but the bringing in of a better hope did; by the which we draw nigh unto God.
(thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Håb, ved hvilket vi nærme os til Gud.
And inasmuch as not without an oath he was made priest:
Og så vist som det ikke er sket uden Ed,
(For those priests were made without an oath; but this with an oath by him that said unto him, The Lord sware and will not repent, Thou art a priest for ever after the order of Melchisedec:)
(thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid"):
By so much was Jesus made a surety of a better testament.
så vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.
And they truly were many priests, because they were not suffered to continue by reason of death:
Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive;
But this man, because he continueth ever, hath an unchangeable priesthood.
men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid,
Wherefore he is able also to save them to the uttermost that come unto God by him, seeing he ever liveth to make intercession for them.
hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gå i Forbøn for dem.
For such an high priest became us, who is holy, harmless, undefiled, separate from sinners, and made higher than the heavens;
Thi en sådan Ypperstepræst var det også, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene;
Who needeth not daily, as those high priests, to offer up sacrifice, first for his own sins, and then for the people's: for this he did once, when he offered up himself.
en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.
For the law maketh men high priests which have infirmity; but the word of the oath, which was since the law, maketh the Son, who is consecrated for evermore.
Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid: