Lamentations 5

זכר יהוה מה היה לנו הביט וראה את חרפתנו׃
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
נחלתנו נהפכה לזרים בתינו לנכרים׃
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
יתומים היינו אין אב אמתינו כאלמנות׃
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
מימינו בכסף שתינו עצינו במחיר יבאו׃
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
על צוארנו נרדפנו יגענו לא הונח לנו׃
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
מצרים נתנו יד אשור לשבע לחם׃
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
אבתינו חטאו אינם אנחנו עונתיהם סבלנו׃
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
עבדים משלו בנו פרק אין מידם׃
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
בנפשנו נביא לחמנו מפני חרב המדבר׃
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
עורנו כתנור נכמרו מפני זלעפות רעב׃
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
נשים בציון ענו בתלת בערי יהודה׃
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
שרים בידם נתלו פני זקנים לא נהדרו׃
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
בחורים טחון נשאו ונערים בעץ כשלו׃
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
זקנים משער שבתו בחורים מנגינתם׃
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
שבת משוש לבנו נהפך לאבל מחלנו׃
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
נפלה עטרת ראשנו אוי נא לנו כי חטאנו׃
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
על זה היה דוה לבנו על אלה חשכו עינינו׃
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
על הר ציון ששמם שועלים הלכו בו׃
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
אתה יהוה לעולם תשב כסאך לדר ודור׃
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
למה לנצח תשכחנו תעזבנו לארך ימים׃
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
השיבנו יהוה אליך ונשוב חדש ימינו כקדם׃
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
כי אם מאס מאסתנו קצפת עלינו עד מאד׃
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?