Psalms 88

Chante sa a se yon sòm pitit Kore yo. Pou chèf sanba yo. Fè yo chante ansanm tankou timoun lekòl. Se chante Eman, moun lavil Ezra.

(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

Seyè, Bondye, se ou menm ki delivrans mwen! Lajounen kou lannwit m'ap rele nan pye ou!

lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

Se pou lapriyè m' rive nan zòrèy ou. Koute byen sa m'ap mande ou.

Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

Anpil malè tonbe sou mwen, mwen pa kapab ankò. Mwen prèt pou mouri.

jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

Mwen tankou moun ki sou dènye souf li, tankou moun ki pa gen fòs ankò.

kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

Mwen tonbe atè tankou yon moun mouri, tankou yon moun yo touye ki kouche nan simityè. Wi, tankou yon moun ou bliye nèt, tankou yon moun ou pa ka fè anyen ankò pou li.

Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

Ou voye m' jete nan yon gwo twou byen fon, kote ki fè nwa anpil, nan yon twou san fon.

tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

Mwen santi ou ankòlè anpil sou mwen. Se kraze w'ap kraze m' anba men ou.

Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

Ou fè tout zanmi m' yo lage m'. Yo yonn pa ka santi m' bò kote yo! Mwen fèmen yon kote mwen pa ka soti.

mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

Je m' ap boule m' tèlman m'ap soufri. Seyè, se chak jou m'ap rele ou, m'ap louvri de bra m' ba ou!

Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

Eske se pou moun mouri ou fè mirak? Eske mò ka leve pou fè lwanj ou?

Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

Eske moun ki anba tè ka fè konnen jan ou renmen nou? Eske moun ki nan twou san fon an ka fè konnen jan ou toujou kenbe pawòl ou?

Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

Eske moun ki nan fènwa a ka wè mèvèy ou yo? Eske moun ki nan peyi kote yo bliye tout bagay la ka wè jan ou bon!

Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

Seyè, m'ap rele ou vin ede mwen. Se chak maten m'ap lapriyè nan pye ou.

Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

Seyè, poukisa ou voye m' jete lwen ou konsa? Poukisa ou kache figi ou pou mwen?

Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

Depi mwen jenn gason se soufri m'ap soufri, m'ap pase ra lanmò. Ou sitèlman pini mwen, mwen pa konn sa pou m' fè ankò.

din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

Nan kòlè ou, ou fè m' pase kont tray mwen. Se fini ou fini avè m' tèlman ou pini m'.

som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

Tout lajounen ou sènen m' tankou dlo inondasyon, ou fèmen m' toupatou. Ou te fè tout kanmarad mwen yo ak zanmi m' yo vire do ban mwen. Moun mwen te konn rakonte ti koze m' yo disparèt.

Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.