Psalms 88

Cantique. Psaume des fils de Koré. Au chef des chantres. Pour chanter sur la flûte. Cantique d'Héman, l'Ezrachite. Eternel, Dieu de mon salut! Je crie jour et nuit devant toi.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Que ma prière parvienne en ta présence! Prête l'oreille à mes supplications!
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Car mon âme est rassasiée de maux, Et ma vie s'approche du séjour des morts.
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
Je suis mis au rang de ceux qui descendent dans la fosse, Je suis comme un homme qui n'a plus de force.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Je suis étendu parmi les morts, Semblable à ceux qui sont tués et couchés dans le sépulcre, A ceux dont tu n'as plus le souvenir, Et qui sont séparés de ta main.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Tu m'as jeté dans une fosse profonde, Dans les ténèbres, dans les abîmes.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Ta fureur s'appesantit sur moi, Et tu m'accables de tous tes flots. Pause.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
Tu as éloigné de moi mes amis, Tu m'as rendu pour eux un objet d'horreur; Je suis enfermé et je ne puis sortir.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Mes yeux se consument dans la souffrance; Je t'invoque tous les jours, ô Eternel! J'étends vers toi les mains.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Est-ce pour les morts que tu fais des miracles? Les morts se lèvent-ils pour te louer? Pause.
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
Parle-t-on de ta bonté dans le sépulcre, De ta fidélité dans l'abîme?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Tes prodiges sont-ils connus dans les ténèbres, Et ta justice dans la terre de l'oubli?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
O Eternel! j'implore ton secours, Et le matin ma prière s'élève à toi.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Pourquoi, Eternel, repousses-tu mon âme? Pourquoi me caches-tu ta face?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Je suis malheureux et moribond dès ma jeunesse, Je suis chargé de tes terreurs, je suis troublé.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Tes fureurs passent sur moi, Tes terreurs m'anéantissent;
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Elles m'environnent tout le jour comme des eaux, Elles m'enveloppent toutes à la fois.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Tu as éloigné de moi amis et compagnons; Mes intimes ont disparu.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.