Psalms 74

(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

sublimitas pedum tuorum dissipata est usque ad finem omnia mala egit inimicus in sanctuario

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

fremuerunt hostes tui in medio pacti tui posuerunt signa sua in tropeum

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

manifesta in introitu desuper in saltu lignorum secures

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

et nunc scalpturas eius pariter bipinne et dolatoriis deraserunt

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

miserunt ignem in sanctuarium tuum in terram contaminaverunt habitaculum nominis tui

Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

dixerunt in cordibus suis posteri eorum simul incenderunt omnes sollemnitates Dei in terra

På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

signa nostra non vidimus non est ultra propheta et non est nobiscum qui sciat usquequo

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

usquequo Deus exprobrabit adversarius blasphemabit inimicus nomen tuum in finem

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

quare convertis manum tuam et dexteram tuam ad medium sinum tuum consume

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

Deus autem rex meus ab initio operatur salutes in medio terrae

Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

tu dissipasti in fortitudine tua mare contrivisti capita draconum in aquis

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

tu confregisti capita Leviathan dedisti eum in escam populo Aethiopum

Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

tu disrupisti fontem et torrentem tu exsiccasti flumina fortia

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

tua est dies et tua est nox tu ordinasti luminaria et solem

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

tu statuisti omnes terminos terrae aestatem et hiemem tu plasmasti

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

memento huius inimicus exprobravit Domino et populus insipiens blasphemavit nomen tuum

du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

ne tradas bestiis animam eruditam lege tua vitae pauperum tuorum ne obliviscaris in perpetuum

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

respice ad pactum quia repletae sunt tenebris terrae habitationes iniquae subrutae

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

ne revertatur confractus et confusus egenus et pauper laudabunt nomen tuum

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

surge Deus iudica causam tuam memento obprobrii tui ab insipiente tota die

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

ne obliviscaris vocis hostium tuorum sonitus adversariorum tuorum ascendit iugiter

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

victori ut non disperdas psalmus Asaph cantici confitebimur tibi Deus confitebimur et iuxta nomen tuum narrabunt mirabilia tua

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

cum accepero tempus ego iustitias iudicabo