Job 8

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Y RESPONDIÓ Bildad Suhita, y dijo:
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
¿Hasta cuándo hablarás tales cosas, Y las palabras de tu boca serán como un viento fuerte?
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
¿Acaso pervertirá Dios el derecho, Ó el Todopoderoso pervertirá la justicia?
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Si tus hijos pecaron contra él, Él los echó en el lugar de su pecado.
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Si tú de mañana buscares á Dios, Y rogares al Todopoderoso;
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Si fueres limpio y derecho, Cierto luego se despertará sobre ti, Y hará próspera la morada de tu justicia.
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
Y tu principio habrá sido pequeño, Y tu postrimería acrecerá en gran manera.
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Porque pregunta ahora á la edad pasada, Y disponte para inquirir de sus padres de ellos;
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
Pues nosotros somos de ayer, y no sabemos, Siendo nuestros días sobre la tierra como sombra.
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
¿No te enseñarán ellos, te dirán, Y de su corazón sacarán palabras?
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
¿Crece el junco sin lodo? ¿Crece el prado sin agua?
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Aun él en su verdor no será cortado, Y antes de toda hierba se secará.
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Tales son los caminos de todos los que olvidan á Dios: Y la esperanza del impío perecerá:
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Porque su esperanza será cortada, Y su confianza es casa de araña.
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
Apoyaráse él sobre su casa, mas no permanecerá en pie; Atendráse á ella, mas no se afirmará.
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Á manera de un árbol, está verde delante del sol, Y sus renuevos salen sobre su huerto;
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Vanse entretejiendo sus raíces junto á una fuente, Y enlazándose hasta un lugar pedregoso.
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Si le arrancaren de su lugar, Éste negarále entonces, diciendo: Nunca te vi.
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Ciertamente éste será el gozo de su camino; Y de la tierra de donde se traspusiere, nacerán otros.
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
He aquí, Dios no aborrece al perfecto, Ni toma la mano de los malignos.
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Aun henchirá tu boca de risa, Y tus labios de júbilo.
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Los que te aborrecen, serán vestidos de confusión; Y la habitación de los impíos perecerá.