Psalms 88

(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Ó Senhor, Deus da minha salvação, dia e noite clamo diante de ti.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Chegue à tua presença a minha oração, inclina os teus ouvidos ao meu clamor;
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
porque a minha alma está cheia de angústias, e a minha vida se aproxima do sepulcro.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Já estou contado com os que descem à cova; estou como homem sem forças,
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
atirado entre os finados; como os mortos que jazem na sepultura, dos quais já não te lembras, e que são desamparados da tua mão.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Puseste-me na cova mais profunda, em lugares escuros, nas profundezas.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
Sobre mim pesa a tua cólera; tu me esmagaste com todas as tuas ondas.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Apartaste de mim os meus conhecidos, fizeste-me abominável para eles; estou encerrado e não posso sair.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Os meus olhos desfalecem por causa da aflição. Clamo a ti todo dia, Senhor, estendendo-te as minhas mãos.
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
Mostrarás tu maravilhas aos mortos? Ou levantam-se os mortos para te louvar?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Será anunciada a tua benignidade na sepultura, ou a tua fidelidade no Abadom?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Serão conhecidas nas trevas as tuas maravilhas, e a tua justiça na terra do esquecimento?
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Eu, porém, Senhor, clamo a ti; de madrugada a minha oração chega à tua presença.
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Senhor, por que me rejeitas? Por que escondes de mim a tua face?
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Estou aflito, e prestes a morrer desde a minha mocidade; sofro os teus terrores, estou desamparado.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Sobre mim tem passado a tua ardente indignação; os teus terrores deram cabo de mim.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Como águas me rodeiam todo o dia; cercam-me todos juntos.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Aparte de mim amigos e companheiros; os meus conhecidos se acham nas trevas.