Proverbs 22

Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.

Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.

På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.

Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.

HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.

HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.

Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.

Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!

Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!

Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.