Lamentations 5

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

Kia mahara, e Ihowa, ki te mea kua pa nei ki a matou: tirohia mai, kia kite ai koe i to matou ingoa kino.

Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

Kua riro to matou wahi tupu i nga tangata ke, o matou whare i nga tautangata.

Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

He pani matou, kahore he matua, ko o matou whaea ano he pouaru.

Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

Na te moni i inu wai ai matou; ko a matou wahie he mea hoko.

Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

Kei runga kei o matou kaki o matou kaiwhai: e mauiui ana matou, kahore he tanga manawa mo matou.

Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

Kua hoatu e matou te ringa ki nga Ihipiana, ki nga Ahiriana, kia makona ai matou i te taro.

Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

I hara o matou matua, a kua kore; a kua whakawaha e matou o ratou he.

Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

Ko nga pononga o matou rangatira: kahore he kaiwhakaora mo matou i o ratou ringa.

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

E tata mate matou ka whiwhi ai i te taro, i te hoari hoki o te koraha.

Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

Mangu ana o matou kiri ano he oumu, i te wera ngau kino o te hemokai.

De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

Taea ana e ratou nga wahine o Hiona, nga wahine i nga pa o Hura.

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

Ko nga rangatira, taronatia ake e to ratou ringa; kihai nga kanohi o nga kaumatua i whakahonoretia.

Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

Ko nga taitama kei te waha i te huri, hinga ana nga tamariki i te pikaunga wahie.

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

Ko nga kaumatua i nga kuwaha kua kore, me te waiata hoki a nga taitama.

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

Kua mutu te koa o o matou ngakau, kua puta ke ta matou kanikani hei uhunga.

Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

Kua taka te karauna o to matou mahunga; aue, te mate mo matou! kua hara hoki matou.

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

Na reira whakaruhi noa iho o matou ngakau; na enei mea pouriuri ana o matou kanohi.

For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

Na te maunga hoki o Hiona kua ururuatia nei, e haereerea nei e nga pokiha.

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

Pumau tonu koe, ake ake, e Ihowa; ko tou torona kei tera whakatupuranga, kei tera whakatupuranga.

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

He aha koe i wareware tonu ai ki a matou? he aha koe i whakarere ai i a matou, a roa noa iho nga ra?

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

Whakatahuritia atu matou ki a koe, e Ihowa, a ka tahuri matou: whakahoutia o matou ra, kia rite ki o mua.

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

Otiia kua tino whakakahore rawa koe ki a matou, e tino nui ana tou riri ki a matou.