Lamentations 5

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
זכר יהוה מה היה לנו הביט וראה את חרפתנו׃
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
נחלתנו נהפכה לזרים בתינו לנכרים׃
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
יתומים היינו אין אב אמתינו כאלמנות׃
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
מימינו בכסף שתינו עצינו במחיר יבאו׃
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
על צוארנו נרדפנו יגענו לא הונח לנו׃
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
מצרים נתנו יד אשור לשבע לחם׃
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
אבתינו חטאו אינם אנחנו עונתיהם סבלנו׃
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
עבדים משלו בנו פרק אין מידם׃
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
בנפשנו נביא לחמנו מפני חרב המדבר׃
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
עורנו כתנור נכמרו מפני זלעפות רעב׃
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
נשים בציון ענו בתלת בערי יהודה׃
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
שרים בידם נתלו פני זקנים לא נהדרו׃
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
בחורים טחון נשאו ונערים בעץ כשלו׃
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
זקנים משער שבתו בחורים מנגינתם׃
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
שבת משוש לבנו נהפך לאבל מחלנו׃
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
נפלה עטרת ראשנו אוי נא לנו כי חטאנו׃
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
על זה היה דוה לבנו על אלה חשכו עינינו׃
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
על הר ציון ששמם שועלים הלכו בו׃
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
אתה יהוה לעולם תשב כסאך לדר ודור׃
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
למה לנצח תשכחנו תעזבנו לארך ימים׃
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
השיבנו יהוה אליך ונשוב חדש ימינו כקדם׃
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
כי אם מאס מאסתנו קצפת עלינו עד מאד׃