Lamentations 5

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

Seyè, gade sa ki te rive nou non! Voye je gade nou. Wè nan ki mizè nou ye!

Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

Peyi nou an nan men moun lòt nasyon! Yo pran kay nou pou yo.

Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

Nou se timoun san papa. Manman nou tankou fanm ki pèdi mari yo.

Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

Se achte pou n' achte dlo pou nou bwè. Si nou pa gen lajan, nou pa jwenn bwa pou nou boule.

Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

N'ap travay di tankou bourik, tankou bèf kabwa. Nou bouke, nou pa ka pran kanpo.

Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

Pou nou ka jwenn manje pou nou manje nou blije ap lonje men bay peyi Lejip ak peyi Lasiri.

Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

Zansèt nou yo fè peche. Yo pa la ankò! Se nou menm k'ap peye pou sa yo te fè.

Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

Moun k'ap gouvènen nou yo se esklav yo ye. Pesonn pa ka delivre nou anba men yo.

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

Se gwo danje lè nou soti al dèyè manje. Ansasen toupatou nan peyi a.

Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

Grangou ban nou lafyèb. Kò nou cho kou dife.

De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

Yo fè kadejak sou madanm nou sou mòn Siyon an. Nan tout ti bouk peyi Jida yo yo kenbe pitit fi nou yo.

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

Yo pran chèf nou yo, yo pann yo. Yo derespekte granmoun nou yo.

Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

Yo fòse jenn gason nou yo rale moulen. Ti gason nou yo ap titibe anba gwo chay bwa.

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

Granmoun yo pa chita nan pòtay lavil la ankò. Jennmoun nou yo pa chante ankò.

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

Pa gen kè kontan lakay nou. Nou pa danse ankò! Lapenn plen kè nou!

Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

Tou sa ki te konn ban nou kè kontan disparèt. Nou te peche, malè tonbe sou nou.

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

Nou malad nan fon kè nou, nou pa ka wè tèlman n'ap kriye,

For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

paske mòn Siyon an tounen savann. Se bèt nan bwa ase ki rete la.

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

Men ou menm, Seyè, ou wa pou tou tan. W'ap gouvènen jouk sa kaba.

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

Poukisa ou lage nou pou tout tan sa a? Gen lè ou p'ap janm chonje nou ankò!

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

Seyè, fè nou tounen vin jwenn ou non! Fè nou tounen vin jwenn ou! Fè nou viv jan nou te konn viv nan tan lontan an non!

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

Eske ou voye nou jete pou tout bon? Pou di ou p'ap janm sispann fache sou nou?