Psalms 88

(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Cantique. Psaume des fils de Koré. Au chef des chantres. Pour chanter sur la flûte. Cantique d'Héman, l'Ezrachite. Eternel, Dieu de mon salut! Je crie jour et nuit devant toi.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Que ma prière parvienne en ta présence! Prête l'oreille à mes supplications!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
Car mon âme est rassasiée de maux, Et ma vie s'approche du séjour des morts.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Je suis mis au rang de ceux qui descendent dans la fosse, Je suis comme un homme qui n'a plus de force.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Je suis étendu parmi les morts, Semblable à ceux qui sont tués et couchés dans le sépulcre, A ceux dont tu n'as plus le souvenir, Et qui sont séparés de ta main.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Tu m'as jeté dans une fosse profonde, Dans les ténèbres, dans les abîmes.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
Ta fureur s'appesantit sur moi, Et tu m'accables de tous tes flots. Pause.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Tu as éloigné de moi mes amis, Tu m'as rendu pour eux un objet d'horreur; Je suis enfermé et je ne puis sortir.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mes yeux se consument dans la souffrance; Je t'invoque tous les jours, ô Eternel! J'étends vers toi les mains.
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
Est-ce pour les morts que tu fais des miracles? Les morts se lèvent-ils pour te louer? Pause.
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Parle-t-on de ta bonté dans le sépulcre, De ta fidélité dans l'abîme?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Tes prodiges sont-ils connus dans les ténèbres, Et ta justice dans la terre de l'oubli?
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
O Eternel! j'implore ton secours, Et le matin ma prière s'élève à toi.
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Pourquoi, Eternel, repousses-tu mon âme? Pourquoi me caches-tu ta face?
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Je suis malheureux et moribond dès ma jeunesse, Je suis chargé de tes terreurs, je suis troublé.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Tes fureurs passent sur moi, Tes terreurs m'anéantissent;
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Elles m'environnent tout le jour comme des eaux, Elles m'enveloppent toutes à la fois.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Tu as éloigné de moi amis et compagnons; Mes intimes ont disparu.