Psalms 49

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Zborovođi. Sinova Korahovih. Psalam.
både høj og lav, både rig og fattig!
Poslušajte ovo, svi narodi, čujte, svi stanovnici zemlje,
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
vi, djeco puka, i vi, odličnici, bogati i siromašni zajedno!
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Moja će usta zboriti mudrost, i moje srce misli razumne.
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
K poučnoj izreci priklonit ću uho, uz harfu ću izložit' svoju zagonetku.
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Što da se bojim u danima nesreće kad me opkoli zloba izdajica
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
koji se u blago svoje uzdaju i silnim se hvale bogatstvom?
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
TÓa nitko sebe ne može otkupit' ni za se dati Bogu otkupninu:
og aldrig få Graven at se;
životu je cijena previsoka, i nikada je neće platiti
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
tko želi živjeti dovijeka i ne vidjeti jamu grobnu.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Jer, i mudri umiru, pogiba i luđak i bezumnik: bogatstvo svoje ostavlja drugima.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Grobovi im kuće zasvagda, stanovi njihovi od koljena do koljena, sve ako se zemlje nazivale imenima njihovim.
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.
Čovjek koji nerazumno živi sličan je stoci koja ugiba.
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.
Takav je put onih koji se ludo uzdaju, to je konac onih koji uživaju u sreći:
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
Poput stada redaju se u Podzemlju, smrt im je pastir, a dobri njima vladaju. Njihova će lika brzo nestati, Podzemlje će im biti postojbina.
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
A moju će dušu Bog ugrabiti Podzemlju iz pandža i milostivo me primiti.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Ne boj se ako se tko obogati i ako se poveća blago doma njegova:
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
kad umre, ništa neće ponijeti sa sobom, i blago njegovo neće s njime sići.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
Ako se u životu držao sretnim - "Govorit će se da ti je dobro bilo!" -
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
i on će doći u skup otaca svojih, gdje svjetlosti više vidjeti neće. [ (Psalms 49:21) Čovjek koji nerazumno živi sličan je stoci koja ugiba. ]