Philippians 2

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

Ima li dakle u Kristu kakve utjehe, ima li kakva ljubazna bodrenja, ima li kakva zajedništva Duha, ima li kakva srca i samilosti,

da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

ispunite me radošću: složni budite, istu ljubav njegujte, jednodušni, jedne misli budite;

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

nikakvo suparništvo ni umišljenost, nego - u poniznosti jedni druge smatrajte višima od sebe;

og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.

ne starajte se samo svaki za svoje, nego i za ono što se tiče drugih!

Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,

Neka u vama bude isto mišljenje kao i u Kristu Isusu:

han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

On, trajni lik Božji, nije se kao plijena držao svoje jednakosti s Bogom,

men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;

nego sam sebe "oplijeni" uzevši lik sluge, postavši ljudima sličan; obličjem čovjeku nalik,

og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

ponizi sam sebe, poslušan do smrti, smrti na križu.

Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

Zato Bog njega preuzvisi i darova mu ime, ime nad svakim imenom,

for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,

da se na ime Isusovo prigne svako koljeno nebesnika, zemnika i podzemnika.

og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

I svaki će jezik priznati: "Isus Krist jest Gospodin!" - na slavu Boga Oca.

Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

Tako, ljubljeni moji, poslušni kako uvijek bijaste, ne samo kao ono za moje nazočnosti nego mnogo više sada, za moje nenazočnosti, sa strahom i trepetom radite oko svoga spasenja!

thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Da, Bog u svojoj dobrohotnosti izvodi u vama i htjeti i djelovati.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Sve činite bez mrmljanja i oklijevanja

for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

da budete besprijekorni i čisti, djeca Božja neporočna posred poroda izopačena i lukava u kojem svijetlite kao svjetlila u svijetu

idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

držeći riječ Života meni na ponos za Dan Kristov, što nisam zaludu trčao niti se zaludu trudio.

Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

Naprotiv, ako se ja i izlijevam za žrtvu i bogoslužje, za vjeru vašu, radostan sam i radujem se sa svima vama.

Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

A tako i vi budite radosni i radujte se sa mnom.

Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.

Nadam se u Gospodinu Isusu da ću vam uskoro poslati Timoteja da mi odlane kad saznam što je s vama.

Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;

Nikoga doista nemam tako srodne duše tko bi se kao on svojski za vas pobrinuo

thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

jer svi traže svoje, a ne ono što je Isusa Krista.

Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.

A prokušanost vam je njegova poznata: kao dijete s ocem služio je sa mnom evanđelju.

Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.

Njega se dakle nadam poslati tek što razvidim što je sa mnom.

Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.

A uvjeren sam u Gospodinu da ću i sam uskoro doći.

Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

Smatrao sam potrebnim poslati k vama Epafrodita, brata, suradnika i suborca moga kojega ste poslali da mi poslužuje u potrebi.

efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

Jer je čeznuo za svima vama i bio zabrinut što ste saznali da je obolio.

Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.

I doista je gotovo na smrt bio obolio, ali Bog mu se smilovao, ne samo njemu nego i meni, da me ne zadesi žalost na žalost.

Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.

Brže ga dakle poslah da se, pošto ga vidite, opet obradujete, i ja da budem manje žalostan.

Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;

Primite ga dakle u Gospodinu sa svom radosti i poštujte takve

thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

jer se za djelo Kristovo smrti sasvim približio, životnoj se pogibli izložio da nadopuni ono u čemu me vi ne mogoste poslužiti.