Lamentations 5

5:1

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

Spomeni se, Jahve, što nas je snašlo, pogledaj, vidi sramotu našu!

5:2

Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

Baština naša pade u ruke strancima, domovi naši pripadoše tuđincima.

5:3

Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

Siročad smo: oca nemamo, majke su nam kao udovice.

5:4

Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

Vodu što pijemo plaćamo novcem, i za drvo valja nam platiti.

5:5

Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

Jaram nam je o vratu, gone nas, iscrpljeni smo, ne daju nam predahnuti.

5:6

Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

Pružamo ruke k Egiptu i Asiriji da se kruha nasitimo.

5:7

Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

Oci naši zgriješiše i više ih nema, a mi nosimo krivice njihove.

5:8

Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

Robovi nama zapovijedaju, a nitko da nas izbavi iz ruku njihovih.

5:9

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

Kruh svoj donosimo izlažući život maču u pustinji.

5:10

Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

Koža nam gori kao peć užarena, ognjicom od plamena gladi.

5:11

De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

Oskvrnuli su žene na Sionu i djevice u gradovima judejskim.

5:12

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

Svojim su rukama vješali knezove, ni lica staračka nisu poštivali.

5:13

Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

Mladići su nosili žrvnjeve, djeca padala pod bremenom drva.

5:14

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

Starci su ostavili vrata, mladići više ne sviraju na lirama.

5:15

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

Radosti nesta iz naših srdaca, naš ples se pretvori u tugovanje.

5:16

Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

Pao je vijenac s naše glave, jao nama što zgriješismo!

5:17

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

Evo zašto nam srce boluje, evo zašto nam oči se zastiru:

5:18

For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

zato što Gora sionska opustje i po njoj se šuljaju šakali.

5:19

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

Ali ti, Jahve, ostaješ zauvijek, tvoj je prijesto od koljena do koljena.

5:20

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

Zašto da nas zaboraviš zauvijek, da nas ostaviš za mnoge dane?

5:21

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

Vrati nas k sebi, Jahve, obratit ćemo se, obnovi dane naše kao što nekoć bijahu.

5:22

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

Il' nas hoćeš sasvim zabaciti i na nas se beskrajno srditi?