Psalms 147

Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, pjevajte Bogu našem jer je sladak; svake hvale on je dostojan!

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Jahve gradi Jeruzalem, sabire raspršene Izraelce.

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

On liječi one koji su srca skršena i povija rane njihove.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

On određuje broj zvijezda, svaku njezinim imenom naziva.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

Velik je naš Gospodin i svesilan, nema mjere mudrosti njegovoj.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Jahve pridiže ponizne, zlotvore do zemlje snizuje.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Pjevajte Jahvi pjesmu zahvalnu, svirajte na citari Bogu našem!

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Oblacima on prekriva nebesa i zemlji kišu sprema; daje da po bregovima raste trava i bilje na službu čovjeku.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

On stoci hranu daje i mladim gavranima kada grakću.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Za konjsku snagu on ne mari nit' mu se mile bedra čovječja.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Mili su Jahvi oni koji se njega boje, koji se uzdaju u dobrotu njegovu.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

Slavi Jahvu, Jeruzaleme, hvali Boga svoga, Sione!

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

On učvrsti zasune vrata tvojih, blagoslovi u tebi tvoje sinove.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

On dade mir granicama tvojim, pšenicom te hrani najboljom.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Besjedu svoju šalje na zemlju, brzo trči riječ njegova.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Kao vunu snijeg razbacuje, prosipa mraz poput pepela.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

On sipa grÓad kao zalogaje, voda mrzne od njegove studeni.

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Riječ svoju pošalje i vode se tope; dunu vjetrom i vode otječu.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Riječ svoju on objavi Jakovu, odluke svoje i zakone Izraelu.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Ne učini tako nijednom narodu: nijednom naredbe svoje ne objavi! Aleluja!

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!