Psalms 146

Aleluja! Hvali, dušo moja, Jahvu!

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Hvalit ću Jahvu sveg života svojeg. Dok me bude, Bogu svom ću pjevati.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Ne uzdajte se u knezove, u čovjeka od kog nema spasenja!

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Iziđe li duh iz njega, u zemlju svoju on se vraća i propadaju sve misli njegove.

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

Blago onom kome je pomoćnik Bog Jakovljev, kome je ufanje u Jahvi, Bogu njegovu,

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

koji stvori nebo i zemlju, more i sve što je u njima; koji ostaje vjeran dovijeka,

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

potlačenima vraća pravicu, a gladnima kruh daje. Jahve oslobađa sužnje,

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

Jahve slijepcima oči otvara. Jahve uspravlja prignute, Jahve ljubi pravedne.

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Jahve štiti tuđince, sirote i udovice podupire, a grešnicima mrsi putove.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Jahve će kraljevati dovijeka, tvoj Bog, Sione, od koljena do koljena. Aleluja!

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!