Lamentations 5

اُذْكُرْ يَا رَبُّ مَاذَا صَارَ لَنَا. أَشْرِفْ وَانْظُرْ إِلَى عَارِنَا.

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

قَدْ صَارَ مِيرَاثُنَا لِلْغُرَبَاءِ. بُيُوتُنَا لِلأَجَانِبِ.

Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

صِرْنَا أَيْتَامًا بِلاَ أَبٍ. أُمَّهَاتُنَا كَأَرَامِلَ.

Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

شَرِبْنَا مَاءَنَا بِالْفِضَّةِ. حَطَبُنَا بِالثَّمَنِ يَأْتِي.

Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

عَلَى أَعْنَاقِنَا نُضْطَهَدُ. نَتْعَبُ وَلاَ رَاحَةَ لَنَا.

Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

أَعْطَيْنَا الْيَدَ لِلْمِصْرِيِّينَ وَالأَشُّورِيِّينَ لِنَشْبَعَ خُبْزًا.

Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

آبَاؤُنَا أَخْطَأُوا وَلَيْسُوا بِمَوْجُودِينَ، وَنَحْنُ نَحْمِلُ آثَامَهُمْ.

Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

عَبِيدٌ حَكَمُوا عَلَيْنَا. لَيْسَ مَنْ يُخَلِّصُ مِنْ أَيْدِيهِمْ.

Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

بِأَنْفُسِنَا نَأْتِي بِخُبْزِنَا مِنْ جَرَى سَيْفِ الْبَرِّيَّةِ.

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

جُلُودُنَا اسْوَدَّتْ كَتَنُّورٍ مِنْ جَرَى نِيرَانِ الْجُوعِ.

Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

أَذَلُّوا النِّسَاءَ فِي صِهْيَوْنَ، الْعَذَارَى فِي مُدُنِ يَهُوذَا.

De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

الرُّؤَسَاءُ بِأَيْدِيهِمْ يُعَلَّقُونَ، وَلَمْ تُعْتَبَرْ وُجُوهُ الشُّيُوخِ.

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

أَخَذُوا الشُّبَّانَ لِلطَّحْنِ، وَالصِّبْيَانَ عَثَرُوا تَحْتَ الْحَطَبِ.

Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

كَفَّتِ الشُّيُوخُ عَنِ الْبَابِ، وَالشُّبَّانُ عَنْ غِنَائِهِمْ.

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

مَضَى فَرَحُ قَلْبِنَا. صَارَ رَقْصُنَا نَوْحًا.

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

سَقَطَ إِكْلِيلُ رَأْسِنَا. وَيْلٌ لَنَا لأَنَّنَا قَدْ أَخْطَأْنَا.

Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

مِنْ أَجْلِ هذَا حَزِنَ قَلْبُنَا. مِنْ أَجْلِ هذِهِ أَظْلَمَتْ عُيُونُنَا.

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

مِنْ أَجْلِ جَبَلِ صِهْيَوْنَ الْخَرِبِ. الثَّعَالِبُ مَاشِيَةٌ فِيهِ.

For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

أَنْتَ يَا رَبُّ إِلَى الأَبَدِ تَجْلِسُ. كُرْسِيُّكَ إِلَى دَوْرٍ فَدَوْرٍ.

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

لِمَاذَا تَنْسَانَا إِلَى الأَبَدِ وَتَتْرُكُنَا طُولَ الأَيَّامِ؟

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

اُرْدُدْنَا يَا رَبُّ إِلَيْكَ فَنَرْتَدَّ. جَدِّدْ أَيَّامَنَا كَالْقَدِيمِ.

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

هَلْ كُلَّ الرَّفْضِ رَفَضْتَنَا؟ هَلْ غَضِبْتَ عَلَيْنَا جِدًّا؟

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?