Job 35

igitur Heliu haec rursum locutus est

Og Elihu tog til Orde og sagde:

numquid aequa tibi videtur tua cogitatio ut diceres iustior Deo sum

"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

dixisti enim non tibi placet quod rectum est vel quid tibi proderit si ego peccavero

at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

itaque ego respondebo sermonibus tuis et amicis tuis tecum

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

suspice caelum et intuere et contemplare aethera quod altior te sit

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

si peccaveris quid ei nocebis et si multiplicatae fuerint iniquitates tuae quid facies contra eum

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

porro si iuste egeris quid donabis ei aut quid de manu tua accipiet

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

homini qui similis tui est nocebit impietas tua et filium hominis adiuvabit iustitia tua

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

propter multitudinem calumniatorum clamabunt et heiulabunt propter vim brachii tyrannorum

Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

et non dixit ubi est Deus qui fecit me qui dedit carmina in nocte

men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

qui docet nos super iumenta terrae et super volucres caeli erudit nos

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"

ibi clamabunt et non exaudiet propter superbiam malorum

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

non ergo frustra audiet Deus et Omnipotens singulorum causas intuebitur

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

etiam cum dixeris non considerat iudicare coram eo et expecta eum

endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!

nunc enim non infert furorem suum nec ulciscitur scelus valde

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

ergo Iob frustra aperit os suum et absque scientia verba multiplicat

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.